23948sdkhjf

Forskere fra Zagreb og Eaton optimerer infrastrukturen i små datacentre

Power management-virksomheden Eaton og det elektrotekniske fakultet (FER) ved universitetet i Zagreb er gået sammen om et fælles projekt, der skal hjælpe små datacentre (ét til ti racks) med at få mere ud af deres IT-infrastruktur til en brøkdel af omkostningerne og uden de traditionelle løsningers kompleksitet. Det fortæller Eaton i en pressemeddelelse.

Dermed kan de små datacentre med at opnå store besparelser. Projektet hedder Immersive Datacentre ExplorAtion and Supervision (IDEAS). Det er finansieret af EU og er udformet i tæt samarbejde med Eatons kunder og forhandlere. 

Fysisk begrænset
IDEAS-projektet centrerer sig dels om at anvende Augmented Reality (AR) i forbindelse med administration af IT-infrastruktur i de små datacentre, hvis adgangen til infrastrukturen  fysisk bliver begrænset eller lukket ned. En tekniker, der ikke kan gå om bord på et fragtskib for at håndtere vedligeholdelsen, kan i stedet benytte IDEAS’ AR-redskab til at udføre sit arbejde. 

IDEAS-projektet modtog støtte fra EU's forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, under tilskudsaftale nr. 851835, som Eaton vandt i 2019 for at undersøge cloud-løsninger kontra lokale datacentre for små og mellemstore virksomheder.

Projektet åbnede for et betydeligt potentiale for kommercialisering af R&D-resultater til en ny overvågningssoftware til datacentre, der er udviklet under EU Horizon 2020 Future and emerging technologies project MANGO.

- IDEAS-projektet tilbyder en innovativ og konkurrencedygtig løsning på et tidspunkt, hvor antallet af datacentre stiger dramatisk i Europa på grund af udvidet brug af cloud-løsninger i virksomheder. Nye teknologier som IoT og 5G vil også resultere i en bølge af meget små, spredte datacentre, også kendt som Edge IT, siger Eric Rueda, direktør for Software og Connectivity hos Eaton.

Bidrag fra danske fokusgrupper 
I IDEAS-projektets første fase gennemførte konsortiet en primær konkurrentanalyse. I fase to blev der etableret interaktive fokusgrupper med Eatons lokale IT-kanal-partnere i Danmark, Frankrig, Holland, Belgien, Italien og Marokko. 

De interaktive virtuelle sessioner førte deltagerne gennem hele livscyklussen fra Eatons servicetilbud til datacentre og innovationsprojekter, som fx AR, der udnytter IPM-software til at overvåge infrastruktur, masseopstartsværktøjer til strømfordelingsenheder (PDU'er) og maskinlæringsteknologi til nedlukningspolitikker – alle værktøjer, som bidrager til forretningskontinuitet via IPM. Eaton indsamlede derefter feedback fra deltagerne for at vurdere interessen for løsningerne. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096