23948sdkhjf

Danske droner består svær inspektion inde i skibe

Den første stopprøve er vel overstået for små autonome droner, der fremover skal kunne se et skib efter i sømmene af sig selv. Næste skridt bliver at samle alt i en enkelt drone, så den er klar til brug på skibe i 2022.

Sikkerhedstjek af skibe foregår i dag ved hjælp af menneskelige specialister, der
bevæger sig gennem skibets mange forskellige tanke for at undersøge, om metalskroget er begyndt at korrodere – og i givet fald, hvor alvorlige skaderne er.

Forskere fra DTU Elektro har i samarbejde med bl.a. Force Technology, der har
udført droneinspektioner i en årrække, Dampskibsselskabet Norden og Lloyd’s
Register, udviklet de første droner til at kunne overtage inspektionsopgaven. Ved
hjælp af autonome droner vil opgaven endda kunne udføres mere nøjagtigt.

Se et minuts video af testen herunder:

Senere skal en enkelt drone klare alt

Projektet har nu nået sin første vigtige milepæl, nemlig en demonstration af, at alle
de nødvendige funktionaliteter på dronen fungerer tilfredsstillende.

- Gennemgangen omfattede 19 forskellige demonstrationer, hvor der til hver enkelt
var knyttet en lang tjekliste med opgaver. Det omfattede eksempelvis, at dronen
skulle demonstrere funktioner som at kunne lette fra og lande på et afmærket
punkt, flyve igennem små huller i vægge, afsøge skibsskroget og lokalisere de steder, hvor der var rust, måle dennes tykkelse med ultralyd med mere, forklarer lektor Evangelos Boukas, DTU Elektro, der står i spidsen for projektet.

Ved demonstrationen blev der anvendt tre forskellige droner med hver sit speciale
af funktioner. Fremover skal der dog ske en videreudvikling, så alle egenskaber
samles i en enkelt drone, der dermed kan udføre hele inspektionsopgaven.

Skal virke uden gps i lukket tank 

Dronerne er udstyret med den nyeste teknologi, der hjælpes på vej af kunstig intelligens.

- En drone skal programmeres og udstyres med mange forskellige typer instrumenter for at kunne udføre alle opgaver ved en sikkerhedsinspektion. Den skal for det
første kunne operere i et lukket rum som en ballasttank på et skib, hvor der ikke er
mulighed for at orientere sig via gps. I stedet skal dronen bruge sit eget perceptionssystem til at lokalisere, hvor i tanken den befinder sig under en inspektion, siger Evangelos Boukas.

Da skibe bliver større og større, ligger tankene typisk som en række rum ved siden
af hinanden i fire etagers højde. Der er derfor mange forskellige rum at skulle holde
styr på og kunne bevæge sig imellem. Typisk vil en inspektion indebære, at en
drone mindst 1000 gange skal flyve igennem et lille mandskabshul, hvor både den horisontale og vertikale navigation er væsentlig for at kunne bevæge sig fra den
ene tank til den anden.

Kunstig intelligens er også en del af projektet. For ikke at drukne i data, skal datamængden sorteres intelligent, så dronen kun rapporterer om de steder på skibets
skrog, hvor den lokaliserer en fejl. Når stederne er identificeret, vil dronen ved
hjælp af en ultralydsskanning måle, hvor tyk stålpladen er, og dermed hvor nødvendigt det er at gennemføre en reparation. 

Demonstration på et skib i 2021

Som så meget andet har projektet været påvirket af corona-pandemien. Den netop
gennemførte demonstration foregik derfor i en kopi af en skibstank, der er opført af
træ i kælderen under DTU. Kopien er næsten lige så stor som den 3D-model af en
skibstank, den er bygget efter og malet grå for at efterligne en tank mest muligt. Kopien udgjorde således en meget virkelighedsnær ramme for den første demonstration.

I løbet af 2021 håber forskerne også at få adgang til tanken på et skib, så dronen
kan testes i de omgivelser, den fremover skal operere under. Den endelige autonome drone ventes at være klar i 2022. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11