23948sdkhjf

Efter turbulente måneder nedjusterer Waturu forventninger

Den stormombruste greentech-virksomhed Waturu nedjusterer nu sine forventninger frem mod 2023, oplyser adm. direktør Toke Reetz i en meddelelse til First North-børsen, hvor Waturu Holding er noteret, tirsdag eftermiddag.

Ledelsen nedsætter de nuværende omsætningsforventninger til 2023 fra 140-150 mio. kr. til et nyt lavere niveau på 70-80 mio. kr. med ebitda i niveauet 30-35 mio. kr.

Det sker i kølvandet på et par mildest talt turbulente måneder, hvor både bestyrelse og revisor har forladt selskabet, handlen har været indstillet på grund af mistanke om markedsmanipulation, og senest er datterselskabet Waturu ApS begæret konkurs af Erhvervsstyrelsen.

"Nedjusteringen sker med udgangspunkt i selskabets nuværende situation, hvor der igennem en længere periode er skrevet negative artikler om selskabet, som gør det sværere at afsætte selskabets produkter," forklares det i børsmeddelelsen.

Waturus kerneprodukt er en vandvarmer, som skal sidde tæt på tappestedet for at mindske energiforbruget. Efter flere år er den stadig ikke kommet på markedet, og flere af Waturus påståede partnere afviser at have et samarbejde med virksomheden fra Fredericia.

Electronic Supply forsøger at få en kommentar fra adm. direktør Toke Reetz.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125