Danskere skal teste ESA-antenner i døgndrift indtil 2023
DTU har mandet op i det radiodøde testlaboratorium.
Her skal specialisterne nemlig teste de antenner, som skal monteres på de nye meteorologiske ESA-satellitter, der i 2023 sendes i kredsløb om jorden for at overvåge verdens vejr og klima.
Den Europæiske Rumorganisation ESA er i fuld gang med at bygge nye vejrsatellitter,
som skal indhente alle nødvendige data til brug for de daglige vejrudsigter både i
Europa og resten af verden.
En vigtig del af satellitterne er en radar med antenner, som sørger for at sende
radarsignalet i den rigtige retning mod jorden, hvor det bliver reflekteret og
opfanget igen af antennen.
Påvirkes af selv de mindste detaljer
Inden satellitterne sendes ud i rummet, må man have
en meget præcis viden om, hvordan radarsignalet bliver påvirket på sin vej
gennem antennen, så man kan tage højde for dette, når data fra målingerne
behandles. Og de nødvendige test af dette skal foretages i det radiodøde rum på
DTU, ’DTU-ESA Spherical Near-Field Antenna Test Facility’.
ESA's Satellitprogram har navnet MetOp (Meteorological
Operational satellite programme), og de mange observationer af bl.a. temperatur, vind, isdække og vandindhold i jorden indgår også i klimamodellerne.
- Hver test varer omkring fire uger. Antenner er meget følsomme og påvirkes af de
mindste detaljer, eksempelvis en lodning, der ikke er udført korrekt, siger professor Olav Breinbjerg, der er leder af testfaciliteten.
- Det har vi oplevet i tidligere projekter, men vi regner med, at alt denne gang er korrekt, og at antennerne efter test kan sendes retur og meldes klar til montering på satellitten, forklarer professoren.
Den største opgave i laboratoriets historie
Det har krævet flere års forberedelse og opgradering af måleinstrumenter til DTU’s
radiodøde laboratorium, før den endelige godkendelse til at udføre testene af
satellitantennerne blev givet af ESA og Airbus, som har produceret de nye såkaldte
scatterometere, som antennerne udgør en væsentlig del af.
De omfattende tests beskrives som den største opgave i laboratoriets historie.
- Vi har hidtil været to personer, der har stået for at gennemføre denne type
målinger, der kræver en meget avanceret specialistviden. Gennem de sidste par år
har vi oplært yderligere to kollegaer, så vi er klar til at gennemføre opgaven, der
kommer til at forløbe i døgndrift, fra målingerne sættes i gang, til de er afsluttet,
siger Olav Breinbjerg.
