23948sdkhjf

Terma fyrer 50 - ordrer i Sydøstasien udskydes på ubestemt tid

Danske Terma mangler ordrer primært på området Surveillance and Mission Systems og har derfor varslet opsigelser for 50 funktionærer.

Det meddeleler Terma i en pressemeddelelse.

- Trods tilgang af flere større ordrer i regnskabsåret 2020/21 må vi dog også konstatere, at andre forventede ordrer ikke er kommet i hus. Det gælder primært forretningsområdet Surveillance and Mission Systems.

Ordrerne er ikke nødvendigvis tabt, men blandt andet i Sydøstasien er to store flådeprogrammer udskudt på ubestemt tid, lyder det i meddelelsen.

Holder forventningerne oppe

Opsigelserne er i dag varslet blandt funktionærer i virksomhedens afdelinger i Lystrup og Herlev.

- Vi forsøger at finde og tilbyde andre jobmuligheder internt, men det er desværre ikke muligt at undgå afskedigelser. Med op mod tyve forskellige applikationsområder vil der fra tid til anden være områder, der bliver ramt af aktivitetsnedgang, siger Jes Munk Hansen, CEO i Terma.

- Det er i sådan en situation min opgave at sikre, at vi tilpasser vores kapacitet til aktivitetsniveauet. Det er virkelig ærgerligt at sige farvel til dygtige medarbejdere men nødvendigt, siger Jes Munk Hansen.

Han tilføjer, at der er tale om en midlertidig aktivitetsnedgang, og at Terma overordnet set forventer fortsat vækst de kommende år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078