23948sdkhjf

Invisio-topchef: Vi styrker markeds-positionen efter 2020

Tilbagegang på både top og bund i de sidste måneder af 2020 rykker ikke ved det faktum, at der for året er fremgang på omsætningssiden. 532 millioner svenske kroner mod 513,8 millioner sidste år.

Headset og kommunikationsudstyrs-producenten Invisio har netop offentliggjort resultaterne for fjerde kvartal, hvor man med opkøb ser sig styrket til de kommende år, hvor målet er vækst.

- Invisio afslutter 2020 med et intensivt fjerde kvartal, hvor overtagelsen af ​​Racal Acoustics udgør en vigtig milepæl. Det betyder ikke kun en stigning i vores indtægtsbase, men også at virksomheden nu kan tilbyde to af markedets stærkeste mærker, siger Lars Højgård Hansen, der er CEO for Invisio.

Kørt før jul lykkedes det for Hvidovre-virksomheden Invisio at lande en aftale om at opkøbe samtlige aktier i London-baserede Racal Acoustics, der årligt sælger for omtrent 130 millioner svenske kroner.

Invisio, der er noteret på børsen i Stockholm, har betalt 170 millioner svenske kroner for Racal Acoustics.

- Udviklingen i kvartalet og i 2020 har betydet, at vi både har styrket virksomheden og vores markedsposition på trods af de usædvanlige forhold, siger Lars Højgård Hansen.

- Alt i alt er Invisio godt forberedt på at møde 2021, men udfordringerne bør ikke undervurderes. Vi er stadig midt i en pandemi, som sandsynligvis vil sætte sit præg i det mindste i første halvdel af 2021, siger Lars Højgård Hansen.

Invisio AB 
mio. SEK. Q4-2020 Q4- 2019
Omsætning 172,8 200,5
Driftsresultat (EBITDA) 45,5 76
Resultat Q4 27,5 55,4
Q4 blev afsluttet 31. dec 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093