23948sdkhjf

Waturu-aktien er stadig suspenderet: Vi afventer bare Nasdaq

Stormombruste Waturu er fortsat suspenderet fra handlen på Nasdaqs First North. Det har virksomheden været siden 23.december.

Hos Per Vestergaard fra CDI Global, der er nyligt udpeget som den pligtige certified advisor, er der stille undren over, at Nasdaq fortsat holder handlen med aktien suspenderet.

- Vi har afleveret og fortalt, hvad vi er blevet bedt om. Så nu afventer vi egentlig bare Nasdaq, siger Per Vestergaard til Electronic Supply.

Hos Nasdaqs pressetjeneste oplyses det, at man ikke kan udtale sig om konkrete sager. Blot at sagen fortsat er under behandling.

Når sagen er færdigbehandlet og suspenderingen eventuelt blive ophævet, så vil det ske ved, at handlen åbnes.

Waturu har siden suspenderingen etableret et samarbejde med den nye certified advisor, Per Vestergaard. Det skete 8.februar.

På Waturus ekstraordinære generalforsamling blev Andreas Bruus og Lasse Ranlev valgt til bestyrelsen og en aftale med en ny revisor blev godkendt og 2+ Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab tiltrådte som revisor. Generalforsamlingen foregik 6.februar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063