23948sdkhjf

LED iBond henter stort millionbeløb på aktie-udvidelse

Den børsnoterede Lyngby-virksomhed LED iBond har hentet nye millioner til væksten via en aktie-emission.

Det samlede antal tegningsanmodninger udgjorde i alt 92,3 millioner kroner, fortæller LED iBond i en pressemeddelelse.

- Vi er meget tilfredse med dette resultat af fortegningsemissionen. Det er en kæmpe succes for virksomheden og for vores medarbejdere, både at de eksisterende aktionærer bakker op om forretningen med yderligere kapital, og at vi kan byde velkommen til 500 nye aktionærer, siger Rolf H. Sprunk-Jansen, CEO for LED iBond International A/S.

- Det giver det bedst tænkelige afsæt for planerne om at sætte ekstra fart på forretningsudvikling og produktionskapacitet, lyder det fra direktøren.

33,5 procent af de nye aktier bliver tegnet på grundlag af tegningsretter, mens de 66,5 procent af aktieudbuddet bliver tegnet af allerede eksisterende aktionærer, samt omkring 500 nye aktionærer.

LED iBond fløj ind på Nasdaq First North i juni 2020 og fik en forrygende start på livet som børsnoteret virksomhed. Hele 11 gange blev virksomhedens aktieudbud overtegnet. I kroner og øre hentede virksomheden ved børsintroduktionen 32,2 millioner kroner, hvilket var den øvre grænse, som virksomheden selv havde sat.

Led Ibond udvikler blandt andet lys til intelligente bygninger, UV-lyskilder til desinfektion af vira og bakterier, samt vertical farming.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127