23948sdkhjf

Linak-konkurrent opkøbt af kinesiske Jiecang

Den østrigske aktuatorproducent Logicdata er blevet opkøbt af den kinesiske pendant Jiecang, der som en del af fusionsplanerne investerer næsten 150 millioner kroner i produktudvikling under Logicdatas brand.

Det fortæller Logicdata og Jiecang i en pressemeddelelse. 

Som følge af fusionsplanerne, der afventer myndighedsgodkendelse, får Logicdatas 270 medarbejdere nu godt og vel 2200 nye kolleger i det der bliver en af verdens førende one-stop-shops for "linear motion components" med en samlet koncernomsætning på 2,6 milliarder kroner. 

-Vi er glade. Ved at fusionere med en højt industrialiseret og stærk finansiel partner vil vi være i stand til at accelerere vores vækst samtidig med, at vi bliver ved med at være innovative og kundeorienterede, siger Walther Koch, der er stifter, medejer og CEO for Logicdata, i en pressemeddelelse.

- De kombinerede kompetencer fra Jiecang og Logicdata betyder at vores kunder i hele verden kan se frem til endnu flere innovative og konkurrencedygtige produkter i de kommende år, siger Walther Koch.

Fusionen forventes at være lovformeligt godkendt i løbet af de næste 3-6 uger.

Linak opruster også 

Hos danske Linak, der er en af verdens førende aktuatorproducenter med en omsætning på 4,2 milliarder kroner i 2019/20, har man også fokus på udvikling og optimering af produktionen.

I 2019/20 investerede Linak 190 millioner kroner især i robotteknologi og især i Danmark. Tre fjerdedele af investeringerne er foretaget i Danmark for at fastholde konkurrencedygtige produktionsomkostninger priser og dermed danske arbejdspladser. 

Udsigten til en konsolidering i feltet af konkurrenter på verdensmarkedet giver ikke anledning til en kommentar til Electronic Supply, lyder det fra Linak, der så sent som i marts åbnede en ny 12.000 kvadratmeter stor fabrik og distributionscenter i Thailand.

Linak, der har hjemme i Guderup på Als, har også fabrikker i både Danmark, USA, Slovakiet og Kina.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078