23948sdkhjf

Washpower går ind i Kina

Den vestjyske producent af rengøringsrobotter til landbruget har udset sig sit næste eksporteventyr: Kina. Det skriver Børsen.

Kineserne er i øjeblikket i gang med en omfattende omlægning af sit svinelandbrug, som skal samles i store svinefarme. Her øjner Washpower muligheden for at sælge sine rengøringsrobotter.

Virksomheden har derfor etableret sig med to fuldtidsansatte og to freelancere i Kina. Samtidig har man indgået en alliance med staldinventarproducenten ACO Funki, som til gengæld har fået forhandlingsretten på Washpowers robotter i Kina.

Målet for Washpower er at firedoble omsætningen i 2024.

- Jeg håber selvfølgelig, at de frø, vi begynder at så nu i Kina og i USA, virkelig bærer frugt. I dag, når vi sælger, er det typisk en til to robotter, vi sender afsted til vores kunder. Med det vi arbejder på i Kina og USA, skal vi have noget mere volumen på, så vi kan sende hele containere afsted, siger CEO Glenn Pedersen til Børsen.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/proselvstaendig/det-startede-med-en-smed-der-byggede-en-robot-til-svinestalde-nu-brager-glyngore-firma-ud-paa-26-eksportmarkeder-med-kurs-mod-kina-eventyr

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11