23948sdkhjf

Vægtig partner træder ind i Sound Hub Denmark

Den internationalt anerkendte audio-specialist Ole Wolff Electronics går i aktivt partnersamarbejde med Sound Hub Denmark. 

- Vi har besluttet at indgå et partnerskab med Sound Hub, da vi har en fælles målgruppe, nemlig lyd- og akustikindustrien. Vi er et stort forretningspotentiale i hub’ens koncentration af kompetencer, og forventer at opnå en synergi med Sound Hub Denmark, gennem deres tiltrækning innovative og interessante lydvirksomheder. De vil hermed kunne få fordel af de løsninger, vi tilbyder, siger Morten Kjeldsen, der er specialist i mikroakustik hos Ole Wolff Electronics. 

Ole Wolff Electronics har hjemme i Sorø. Virksomheden er en af de førende producenter af transducere. De fremstiller skræddersyede løsninger til en bred vifte af højt respekterede virksomheder inden for forbrugerelektronik.

Det bliver indledningsvist Morten Kjeldsen, der kommer til at bemande den flexplads, der nu står klar i Struer. Her vil han først og fremmest tilbyde mentoring og sparring til startups, og sidenhen med en hensigt om at planlægge og gennemføre events og seminarer.

- Jeg ser frem til at møde og arbejde sammen med de spændende mennesker i disse skønne omgivelser. Her mærker man både et pust af historien, og får et kig ind i fremtiden. At møde mennesker med samme interesser er altid inspirerende. Jeg håber, jeg vil blive udfordret af nye ideer og være i stand til at tilbyde sparring og input til opstartsvirksomheder og andre innovative partnere, som jeg kommer til at møde her, siger Morten Kjeldsen.

Hos Sound Hub Denmark ser man frem til at få Ole Wolff Electronics i huset.

- Det en fornøjelse at sige velkommen til Ole Wolff Electronics, der vil være et godt supplement til vores kompetencer her i Sound Hub’en. Vores opgave bliver at matche dem med relevante kunder og partnere, som er her på både kort og lang sigt. Vi mener, at Ole Wolff Electronics tilstedeværelse kan blive endnu et fantastisk tilbud, hvis man arbejder inden for lyd, siger Peter Petersen, CEO Sound Hub Denmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5