23948sdkhjf

Google vil lave software til industrirobotter

Googles moderselskab Alphabet har startet et nyt firma, Intrinsic, som udvikler software til industrirobotter. Firmaet er et spin-off af Alphabets fremtidslaboratorium, kaldet X.

Med Google og Alphabets enorme viden inden for software, og hvis det lykkedes Intrinsic at trænge ind i industrien med sine løsninger, kan det gøre industrielle robotter mere effektive og få stor betydning for industrien.

Direktøren for det nye selskab Wendy Tan White siger i en blog post: "Vi udvikler softwareværktøjer, som er designet til at gøre industrirobotter lettere at bruge, mindre kostbare og mere fleksible, så flere mennesker kan bruge dem til at skabe nye produkter, forretninger og services."

Google har ifølge teknologisitet The Verge siden 2013 forsøgt sig med flere robotprojekter, men ingen af projekter har haft nogen større succes. Derfor fokuserer Google nu mere på softwaresiden.

Meget tid på simple opgaver

Wendy Tan White skriver i sit blogindlæg, at programmører bruger rigtigt mange timer på at programmere forholdsvis simple operationer som at svejse to stykker metal sammen.

- Mange delikate opgaver som for eksempel isætning af stik og bevægelige ledninger forbliver umulige for robotter, fordi robotterne mangler de sensorer eller den software, der er nødvendige for at forstå deres fysiske omgivelser.

Wendy Tan White nævner, at hendes hold har trænet en robot i to timer og derefter fået den til at færdiggøre en USB-forbindelse.

- Den operation ville normalt tage hundreder af timer at programmere. Det peger alt sammen hen mod et stort potentiale for Intrinsic's software til at reducere tid og omkostninger og kompleksitet, som er krævet i dag for at bruge industrielle robotter, skriver hun.

- I løbet af de sidste par år har vores team undersøgt, hvordan man kan give industrielle robotter mulighed for at sanse, lære og automatisk foretage justeringer, når de udfører opgaver, så de arbejder i en bredere vifte af indstillinger og applikationer. I samarbejde med teams på tværs af Alphabet og med vores partnere i virkelige produktionssammenhænge har vi testet software, der bruger teknikker som automatiseret opfattelse, dyb læring, forstærkningslæring, bevægelsesplanlægning, simulering og kraftstyring, skriver hun.

Kigger efter partnere

Intrinsic kigger sig nu om efter partnere i industrien.

"Vi leder nu efter partnere i bilindustrien, elektronikindustrien og medicinalindustrien, som allerede bruger industrirobotter, og som gerne vil lære mere sammen med os," skriver Wendy Tan White.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079