23948sdkhjf

Stifter er glad: - Nu er vi på markedet

Der var højt humør på Capra Robotics stand på Robotbrag 2021. Den aarhusianske virksomhed kunne nemlig præsentere den færdige Capra-robot.

Stifter Mads Bendt var i specielt godt humør. Han stiftede virksomheden Capra Robotics sammen med Niels Jul Jacobsen i januar 2019, og nu står den meget manøvredygtige mobile robot færdig. Mads Bendt er stolt over det resultat, der er nået.

- Der er ikke nogen, der kan det, vi kan. Vi er teknologiledende, og vi er prisledende, og vores robot kan køre 16 timer på en opladning, siger Mads Bendt.

Robotten kan bruges en lang række inspektionsopgaver eller opgaver med at opsamle ting.

Globalt salg

Capra Robotics har foreløbig solgt fem af de kørende robotter, og nu ruller firmaet hele salgsapparatet ud. Robotten skal sælges i hele verden.

- Vi tror, vi har et globalt generisk produkt til for eksempel inspektion og overvågning og til at fjerne ting fra fortorve i det urbane miljø, siger Lars Hee Hansen, som er ny salgsdirektør.

Capra Robotics vil sælge sine robotter gennem forhandlere i hele verden. Samtidig gør firmaet sig parat at kunne servicere sine robotter. Ingeniør Robert Søndergaard er ansat som chef for service og teknisk support. Det bliver hans opgave sammen med kolleger at holde robotterne kørende, hvis der opstår problemer.

Robert Søndergaard har gode forudsætninger for at se, hvor eventuelle problemer måtte være. Han har været med i en stor del af produktudviklingen af den mobile robot.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.142