23948sdkhjf

De har udviklet robot til Europas ridehaller

Endnu en dansk specialrobot så dagens lys på Robotbrag i Odense. Denne gang fra Roskilde-firmaet X-Drive Robots. X-Drive robotten er skabt til at arbejde i ridehaller med at plane jorden for hestene. Der er foreløbig tale om en prototype.

- Der er 75.000 indendørs ridebaner i Europa, så der er et kæmpe marked for vores robot, siger Klaus Kesje, den ene af de to stiftere bag X-Drive Robots.

Ridesporten skulle være den sportsgren, der næst efter fodbold har den største omsætning i verden.

X-Drive robotten er på størrelse med en lille bil, og den vil automatisk kunne køre rundt og jævne ridebanen ud efter sidste hest har forladt banen.

- Vi har brugt en hel række danske underleverandører til at producere delene, fortæller Klaus Kesje, som har drevet selvstændig virksomhed i en årrække.

- Vi regner med at være klar med en 0-serie ved årsskiftet, siger Bo Bøgh, som er den anden stifter af X-Drive Robots, og som i mange år har arbejdet med udvikling af maskiner i sit firma Origo Engineering.

X-Drive er en stærk robot, som har firehjulstræk med elektromotorer ved hvert hjul og firehjulsstyring.

- Den har en trækkraft på 500 kilo, så den kan trække det meste. Så er den skabt til at kunne tåle et landbrugsmiljø, siger Bo Bøgh.

Kunstgræsbaner

Klaus Kesje og Bo Bøgh ser mange andre anvendelsesmuligheder for robotten end ridehaller. Robotten kan kunne overtage dyre, besværlige og gentagne opgaver.

- Vi kigger for eksempel på udjævning af kunstgræsbaner til fodbold. Der skal typisk bruges en time på vedligehold for hver 10 timer en kunstgræsbane bliver brugt. Det koster faktisk i nogen tilfælde en kvart million kroner at vedligeholde en kunstgræsbane. Der vil være mange penge at spare, hvis man kan få en robot til det, siger Bo Bøgh.

Investor

Klaus Kesje og Bo Bøgh har fået stutteriet Helgstrand Dressage med som investor X-Drive Robots. Stutteriet, som har faciliteter i både Danmark og Tyskland, ser en interesse i at indføre robotter i dets ridehaller.

Sikkerheden omkring robotten er udviklet i samarbejde med Teknologisk Instituts Robotcenter. X-Drive Robots planlægger at producere 100 robotter næste år.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dronepionerer nomineret til tech-pris
Danfoss-fond og Linak bag nyt industrielt center på Syddansk Universitet
Facebook sætter vestjyske datacenterplaner på pause - igen
GNs skyhøje gæld kan medføre frasalg eller fusion
Konkursramt startup reddet på målstregen
Industrien sikrer beskeden vækst i dansk økonomi
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Leder IDAG

Send til en kollega

0.109