23948sdkhjf

1200 besøgende til lifescience-messe

1218 besøgende lagde vejen forbi lifescience-messen DiaLabXpo, der fandt sted onsdag og torsdag i denne uge.

Gæsterne kom både fra ind og udland, og efter messen stod det klart for en af arrangørene, at det fortsat er vigtigt for life-science branchen med en fysisk mødeplads, hvor både kunder og leverandører kan møde mange på kort tid.

- De fleste kender talemåden: ”Det vil jeg se, før jeg tror det.” Og det er lige præcis årsagen til, at vi har brug for messer. Som leverandør er det vores opgave at vise, bevise og overbevise. Det kan vi bedst, når kunderne får mulighed for at ”sparke dæk” og se kvaliteten af produkterne i virkeligheden og få personlig rådgivning til at vælge de rette løsninger til behovene, siger formanden for Udstillingsudvalget og medlem af bestyrelsen i DiaLab, Morten Dyrner.

Det fysiske møde kan noget særligt

Også de besøgende værdsatte muligheden for at møde branchen og se nyhederne på ét sted. Louise Rahr Olsen, farmaceut og produktudvikler hos Novozymes, var afsted sammen med en gruppe kolleger for at søge inspiration til at vælge det rette udstyr til et nyt laboratorium.

- Her på DiaLabXpo har vi mulighed for at få et overblik over, hvad markedet har at byde på, men også for at opbygge relationer og få rådgivning fra de forskellige leverandører, fortæller hun. 

DiaLabXpo finder næste gang sted 1.-3. november i 2022. Messen foregår samtidig med FoodTech i MCH Messecenter Herning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078