23948sdkhjf

Handlen godkendt: EMS’er solgt til kapitalfond

Den 1. oktober har Konkurrence- og forbrugerstyrelsen endelig godkendt, at kapitalfonden Blue Equity overtager majoriteten af EMS-virksomheden ETK EMS.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Electronic Supply skrev allerede 30. august, at handlen var aftalt mellem parterne. Aftalen betyder også, at kapitalfonden også ejer størstedelen af ETK EMS' fire datterselskaber heholdsvis ETK EMS Skanderborg A/S, ETK EMS Frederikssund A/S, ETK EMS Sønderborg A/S og ETK EMS Asia Production Ltd.

Efter handlen ejer kapitalfonden 60 procent af EMS-virksomheden, mens de tidligere ejere Torben Drejer og Thomas Vinter tilsammen ejer 40 procent.

Handlen er sat i gang, fordi ETK EMS ønsker at skalere virksomheden op og derfor havde brug for at få en økonomisk stærk partner med ind, fortalte den ene ejer Torben Drejer, den gang handlen blev offentliggjort. 

ETK EMS har ca. 320 medarbejdere fordelt på tre lokationer hhv. Skanderborg, Sønderborg og Rayong i Thailand.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078