23948sdkhjf

Norsk målerproducent finder dansk landechef

Norske Elit satser nu på det danske marked med etablering af et nyt selskab i Danmark. Til at drive udviklingen har Elit allieret sig med den erfarne Bo Nielsen, der tiltræder jobbet som dansk country manager. 

Bo Nielsen har i mere end 30 år arbejdet med salg og markedsføring af professionelt test- og måleudstyr. Oprindeligt grundlagde han Elma, og han har i mange år stået i spidsen for den positive udvikling hos Elma Instruments - der for nogle år siden blev solgt til en udenlandsk koncern. 

Det er derfor helt oplagt for Elit at alliere sig med Bo Nielsen i forbindelse med etableringen af det danske selskab, forklarer Elits administrerende direktør, Daniel Sørensen.  

- Elit er inde i en særdeles positiv udvikling. Der opleves en stigende omsætning til danske kunder og dermed et voksende ønske om lokal tilstedeværelse, fortæller Elits administrerende direktør, Daniel Sørensen. 

Blandt de første produkter som Elit markedsfører i Danmark, er et bredt sortiment af professionelt test- og måleudstyr til el-branchen, jordingsmateriel samt en unik serie af overspændings- og transientbeskyttelsesudstyr.

Læs mere om: elit
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.171