23948sdkhjf

PM Energi har succes med nødstrømanlæg: Tre sektorer trækker læsset

PM Energi i Brønderslev har i år forsynet flere datacentre med nødstrøm end nogensinde før. Samlet har man leveret over 30 megawatt til segmentet i 2021.

Senest har man idriftsat fire nødstrømsanlæg til to nybyggede datacentre ved DNV-Gødstrup.

Anders Olesen, salgschef hos PM Energi, forventer, at forretningsområdet bliver endnu større de kommende år, og især tre brancher sørger for travlhed hos den nordjyske nødstrømsspecialist.

- Både IT-branchen og den finansielle sektor har brug for yderligere kapacitet, og det offentlige følger godt med. Vi har forsynet datacentre med nødstrøm i mange år, men aktivitetsniveauet i 2021 har været helt ekstraordinært, siger Anders Olesen.

De helt store anlæg

Størstedelen af årets næsten 32 megawatt nødstrøm er afsat til eksterne udbydere af teknologitjenester og hosting. Den fortsat ekspanderende private IT-sektor har behov for endnu mere plads til netværksløsninger, cloudteknologier og dataopbevaring. Derfor er behovet for nødstrøm også vokset markant, og løsningerne bliver stadig større.

Ofte er det generatoranlæg på 2.000 kVA og opefter, der er i spil – og mange af dem.

- Langt de fleste datacentre har to identiske nødstrømsløsninger stående i hver sin ende af bygningen for optimal back-up. Eller som i Gødstrup, hvor de er placeret i hver sin ende af arealet. Det betyder, at en typisk ordre består af minimum fire generatoranlæg plus eventuelle UPS-anlæg. Det tæller alt sammen. Vi er ved at projektere de første løsninger til levering i 2022, og vi fornemmer, der er mere på vej, siger Anders Olesen. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093