23948sdkhjf

3Shape indgår forlig og slutter jura-kamp for hundredevis af millioner

3Shape har igennem advokater i årevis kæmpet en milliondyr jura-kamp mod sin største konkurrent i USA, Align Technology.

Men nu er kampen slut, skriver Børsen.

Parterne har indgået et fortroligt forlig, der slår en streg over en række verserende sager imellem parterne.

- Jeg er tilfreds. Den helt konkrete konsekvens er, at vi nu lukker ned for alle sager. Vi havde tre mod dem, og de havde fem mod os. Dermed sparer vi en masse advokatregninger, og den hidtidige praksis fortsætter, siger Jakob Just-Bomholt, CEO for 3Shape til Børsen.

Scanner-virksomheden 3Shape landede i 2020 en omsætning på 1,7 milliarder kroner.

Driftsresultat var på 257 millioner kroner.

Det juridiske slagsmål har stået på siden 2017 og har ifølge direktøren kostet i omegnen af 100 millioner kroner om året i advokatregninger.

3Shape har hovedkvarter i København og har i dag mere end 1.900 ansatte.

Virksomheden  producerer 3D-scannere til tandlæger og solgte i december sidste år 20 procent af selskabets aktier til investeringsfonden EQT.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078