23948sdkhjf

Investeringer bærer frugt: Stor-eksportør sætter rekord med 2,3 milliarder kroner i omsætning

Hillerød-virksomheden Foss, der udvikler udstyr til kontrol og analyse i fødevareproduktion, havde et fantastisk 2021. Bedste nogensinde for virksomheden, der eksporterer 99 procent af sine produkter.

Virksomheden havde en organisk vækst på otte procent og en samlet omsætning på 2,3 milliarder kroner. Særligt forretningen for analyseløsninger til kød, mælk og korn har haft et rigtig godt år.

Og det er især heftige investeringer, der nu bærer frugt. Sidste sommer kom FOSS Software Services på markedet som driver for datadrevet, intelligent og tilpasningsdygtig fødevareproduktion. 

- Vi ser det som et særligt ansvar, at vi som global markedsleder går forrest med innovation af analyseløsninger og digitalisering for en bæredygtig fødevareproduktion. FOSS er bygget på stærke værdier, der efter mere end 65 år stadig er helt centrale i alt, hvad vi laver, siger Kim Vejlby Hansen, CEO for FOSS.

Med den nye digitale division skabes hardware-uafhængige løsninger, der gør det muligt for fødevarevirksomheder at sikre produktion i et 360-graders perspektiv og dække betydningsfulde områder inden for fødevaresikkerhed, leverandør- og kvalitetsstyring, compliance og produktionsoptimering.

Medvind i modvind

2021 bød på mange globale udfordringer ført an af en pandemi, mangel på micro-chips, store logistikudfordringer og markante stigninger i råvarepriser.

Disse kriser medførte uundgåelige udfordringer for FOSS’ globale forretning, særligt på produktions-, indkøbs- og distributionssiden. En fokuseret forretningsstrategi og en ekstraordinær indsats fra hele FOSS-teamet gjorde det muligt at lande det historisk flotte resultat.

- Som for alle andre så skabte de globale kriser betydelige udfordringer for FOSS. Vi er kommet godt gennem samtlige storme, båret af en stærk holdindsats, som jeg er meget stolt af, en fokuseret og langsigtet forretningsstrategi samt en stærk global organisation, siger Kim Vejlby Hansen.

FOSS A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 2.297 2.149
Resultat af primær drift 555 526
Årets resultat 437 394
Eksportandel +99% +99%
Omsætningsvækst 6,9% -0,3%
Antal ansatte 1.566 1.529
Regnskabsåret blev afsluttet 31.december 2021.
Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125