Ambitiøst samarbejde skal sikre dansk produktion
Force og Terma er blandt deltagerne i MADE, der som nyt og tværgående initiativ vil vende udviklingen og sikre dansk produktion i fremtiden.
MADE – der står for Manufacturing Academy of Denmark – beskriver selv udviklingen, samt muligheden for at vende denne, i dansk produktion således.
Men udviklingen kan også vendes med den rette indsats.
Sådan lyder budskabet fra MADE – en forkortelse af Manufacturing Academy of Denmark – som er et bredt forsknings- og uddannelsessamarbejde på tværs af universiteter, industrien og GTS-institutter med en erklæret fælles målsætning om at være med til at skabe produktionsarbejdspladser i Danmark.
- MADE er både en ambitiøs forskningssatsning, en målrettet innovationssatsning og en nytænkende uddannelsessatsning. Med fokus på industriens behov for viden, vil MADE skabe resultater og ny viden og bringe den viden i spil i en bred kreds af virksomheder – ikke mindst ved at uddanne industriens fremtidige medarbejdere, lyder det i en fælles erklæring som er underskrevet initiativtagerne.
Force og Terma er med
De ser tre forskellige potentialer for dansk produktion i fremtiden:
• Den adrætte produktion, som først og fremmest er fleksibel og smidig.
• Den innovative produktion, som lever af at generere og omsætte nye ideer til effektiv produktion.
• Den bæredygtige produktion, som bliver stadig mere efterspurgt og hvor danske virksomheder typisk har et forspring.
- Det er afgørende for dansk økonomi og velstand, at Danmark er attraktiv for både udenlandske og danske produktionsvirksomheder. MADE er et bud på, hvorledes viden, kompetencer og innovationskraft kan være vejen hertil, konstaterer initiativtagerne, som tæller:
Anders Bjarklev - Rektor, Danmarks Tekniske Universitet
Carsten Bjerg - Koncernchef, Grundfos
Niels B. Christiansen - CEO, Danfoss
Karsten Dybvad - Adm. direktør, DI
Thomas Hofman-Bang - Adm. direktør, NKT
Lauritz B. Holm-Nielsen - Rektor, Aarhus Universitet
Per Holten-Andersen - Rektor, Copenhagen Business School
Finn Kjærsdam - Rektor, Aalborg Universitet
Jørgen Vig Knudstorp - CEO, LEGO Koncernen
Mads Lebech - Adm. direktør/CEO, Industriens Fond
Jens Maaløe - President & CEO, Terma
Jens Oddershede - Rektor, - Syddansk Universitet
Ernst Tiedemann - Adm. direktør, Force