23948sdkhjf

Værløse-virksomhed opruster med ny CTO

Efter flere år med fine resultater på både top og bund er elektronikvirksomheden CB Svendsen nu klar til at udvide i ledelsen.

Værløse-virksomheden har fra 1. marts hyret Bo Rosenkilde ind som CTO. I samme ombæring er den hidtidige CTO, partner Martin B. Svendsen, rykket over i en stilling som CSO.

Det oplyser CB Svendsen i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden selv, har Bo Rosenkilde "mere end 20 års erfaring inden for ledelse, organisationsudvikling, solid erfaring i alle aspekter af R&D samt stærkt funderet i projektledelse og effektivisering", men i de første to og en halv måned på posten har han i høj grad været med for at lære.

- Som den nye dreng i klassen vil jeg som en del af tilgangen til CB Svendsen praktisere at være ”fluen på væggen”. Det vil sige at være lyttende og observerende for derved at skabe min forståelse og indsigt i virksomheden. Mine reflekterende resultater og initiativer herfra vil jeg tage med helt ufarvet til dialogen i ledelsen, udtaler Bo Rosenkilde i pressemeddelelsen.

Martin B. Svendsen er også godt tilfreds med, at der nu er ændret lidt på rollefordelingen.

- Jeg er glad for at få Bo ombord, der kommer med friske øjne og mange års erfaring fra branchen og kan være med til at udvikle og styrke vores udviklingsafdeling. Det betyder også, at jeg nu får mulighed for at arbejde mere med vækst og udvikling af virksomheden, siger han.

Bo Rosenkilde ser frem til at komme endnu mere i dybden med CB Svendsens arbejde.

- CB Svendsen er en meget spændende virksomhed, med dygtige medarbejder og gode produkter. Jeg er glad for at blive en del af familien, hvor vi med tekniske og personlige kompetencer såvel som organisatoriske kan skabe de bedste forudsætninger for at flytte CB Svendsens udvikling i en strategisk retning der matcher med kundernes interesser, siger Bo Rosenkilde.

Om CB Svendsen

CB Svendsen er en underleverandør af elektronikprodukter til blandt andet medico-industrien, marine- og offshore-industrien og til Forsvaret.

Har produktion i Danmark, Litauen og Polen.

Har hovedsæde i Værløse på Sjælland.

cb-svendsen.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109