23948sdkhjf

Efter et halvt år: Middelfart-virksomhed køber endnu en grund

Middelfart-virksomheden Interacoustics har godt gang i forretningen.

I fjor kunne de fortælle, at de havde købt et jordstykke på 15.000 kvadratmeter til en udvidelse af deres nuværende faciliteter. Men nu har de købt yderligere 10.000 kvadratmeter jord, som de allerede forventer at tage første spadestik på til næste forår.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det var egentligt planen, at de først skulle bygge mere om tre-fire år, mens planerne er blevet fremrykket, fordi det går så stærkt i Interacoustics, at de har brug for mere plads.

Således har de alene i år ansat 20 nye folk og dermed rundet 200 ansatte, mens de forventer at ansætte omkring 100 nye medarbejdere de kommende to-tre år.

På det nye areal vil man indrette parkeringsplads, mens man på virksomhedens nuværende parkeringsplads, som ligger på den anden side af vejen, vil samle lager og lokaler til afprøvning af prototyper i forlængelse af det nuværende kontor.

Om Interacoustics

Producerer og udvikler måleudstyr til ørelæger, hospitaler og høreklinikker og udvikler ligeledes balanceudstyr til speciallæger.

På domicilet i Middelfart udvikles og produceres prototyper, mens den øvrige produktion foregår på fabrikken i Polen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078