23948sdkhjf

Høreapparatproducent i modvind efter stjernes optræden i fjernsynet

For få uger siden stod tv-kendissen Uffe Buchard frem i DR-programmet Aftenshowet, hvor han afslørede, at han var begyndt at bruge høreapparat.

Undervejs i udsendelsen fik han fremstammet, at han fik god hjælp fra Signia, som er et selskab under WS Audiology.

Men her kan der være tale om skjult reklame, skriver Fagbladet Journalisten.

I artiklen forklarer advokat med speciale i marketingret, Heidi Højmark Helveg, at der er en "klokkeklar sag for både Radio- og TV-nævnet, som fører tilsyn med skjult reklame, og Forbrugerombudsmanden."

Det hænger sammen med, at kendissen både har modtaget kontant betaling og gratis høreapparater for at reklamere for virksomheden på sociale medier, hvor det er retteligt deklareret som reklame. Det var bare ikke tilfældet i tv-programmet, hvor det ikke fremgik, at der var modtaget både varer og penge i bytte for omtalen.

Kritikken har marketingchef i Signia og WS Audiology, Nikolaj Kristensen, dog ikke meget til overs for. Han bekræfter over for Journalisten, at Uffe Buchard har modtaget høreapparat og betaling fra virksomheden, men han vil ikke komme nærmere ind på detaljerne i samarbejdet.

Han påpeger ligeledes, at virksomheden ikke har haft noget at gøre med Uffe Buchards optræden i pressen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141