23948sdkhjf

Dansk radarspe­ci­a­list vil bygge skibe til flåden

Terma har sammen med Pensiondanmark og Odense Maritime Technology (OMT) etableret konsortium, der skal bygge patruljeskibe til det danske søværn

Danske Terma er en af den danske forsvarsindustris største virksomheder og bygger blandt andet dele til luftvåbnets nye F-35 kampfly, og leverer radar-anlæg overalt i verden. Nu er turen kommet til søværnet, hvor selskabet har indledt et samarbejde med Pensiondanmark og Odense Marine Technology (OMT) om at kunne levere nye patruljeskibe til det danske søværn.

- Vi vil spille en større rolle i store samlede entrepriser. Vi har allerede i et konsortium med Pensiondanmark og OMT, Odense Maritime Technology, lavet et selskab, der skal levere nye, 60 meter lange patruljeskibe til det danske søværn. Vi har i mindre målestok gjort det tidligere. Men nu vil vi i større omfang være den, der samler kompetencer og leverancer, så der kan leveres et samlet projekt, også på andre områder end de danske skibe, fortalte koncernchef Jes Munk Hansen i forbindelse med præsentationen af Termas årsrapport for 2021/2022. Det oplyser Børsen.

Ifølge Jes Munk Hansen skal det nye engagement i udvikling af patruljeskibe ses i sammenhæng med, at Folketinget har besluttet, at Danmark nu vil leve op til sin forpligtelse i Nato om at bruge to pct. af bnp på Forsvaret og øge bevillingerne med 18 mia. kr. årligt, som Electronic Supply og tidligere har beskrevet.

- Den danske flåde skal over en årrække have 15-20 nye skibe. I første omgang bliver det patruljeskibe. Skibsbygning er et af de nøgleområder, hvor Danmark, ifølge en ny strategi for forsvarsindustrien fra Forsvarsministeriet og Erhvervsministeriet, skal være mere selvforsynende. Som en stor, gammel søfartsnation skal vi kunne selv på bl.a. dette område. Og hovedparten af arbejdet med patruljeskibene skal udføres i Danmark, fortæller Jes Munk Hansen til Børsen.

Terma opnåede for regnskabsåret 2021/2022 en omsætning på 2,2 mia. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14