23948sdkhjf

Danmark dumper stort på elskrot-indsamling

Hvert år indkøber danskerne tonsvis af smartphones, bærbare computere, fjernsyn, vaskemaskiner og anden elektronik. Vi er et af de lande i verden, der forbruger mest elektronik per indbygger, og vores indkøb er fordoblet på ti år.

Men når elektronikken kasseres og ender som affald, samles der for lidt ind igen, og det går den forkerte vej. Det skriver Ingeniøren.

I Danmark indsamlede elektronikproducenterne i 2020 kun 54,2 procent af den mængde, der blev smidt ud.

Det afslører opdaterede tal for den såkaldte indsamlingsprocent, som Ingeniøren har udregnet på baggrund af tal fra Dansk Producentansvar og Miljøstyrelsen.

De seneste tal fra 2020 viser, at indsamlingsprocenten på 56 er lavere end niveauet fra året før, i 2019. Det var året, hvor EU-kravet på 65 procent skulle være indfriet.

Danmark, som eller bryster sig af effektiv affaldsindsamling, ligger nummer 20 på EU's liste over landenes indsamlingsprocent. Kun syv lande er ringere end os til at indsamle elskrot. Lande som Rumænien, Slovenien og Cypern.

Tal, der er nyere end Miljøstyrelsens, fra Dansk Producentansvar indikerer, at indsamlingsprocenten for 2021 vil være endnu lavere end de indsamlede 54,2 procent i 2020.

De viser et fald fra 42,8 procent i 2020 til 37,6 procent i 2021 i elskrot indsamlet fra husholdninger. Husholdningerne står for størstedelen af den samlede mængde.

Elektronik indeholder værdifulde metaller og sjældne jordarter, som kan genanvendes i ny elektronik og grønne teknologier som vindmøller og elbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.515