23948sdkhjf

Tocifret vækst hos Topsoe – men bundlinjen er presset af global uro

Topsoe omsatte for 3,210 milliarder kroner i første halvår svarende til en vækst på 10 procent.

Overskuddet fulgte dog ikke med op. Driftsresultatet, ebit, før særlige poster faldt med 26 procent til 387 millioner kroner. Det skyldes ifølge halvårsregnskabet inflation, forstyrrelser i leverandørkæderne, udgifter til oprustning i Topsoes power-to-X-organisation, samt nedlukning af koncernens aktiviteter i Rusland.

Overskuddet efter skat faldt med 34 procent til 277 millioner kroner.

Topsoe forventer dog en bedre bundlinje i andet halvår, hvor en række prisforhøjelser ventes at slå igennem.

- Første halvår har været påvirket af geopolitiske spændinger og usikkerhed stammende fra krigen i Ukraine. På trods af dette har vi været i stand til at levere 11 procents vækst uden for Rusland. Vi oplever stadig stærk efterspørgsel efter vores energiomstillings-løsninger og ser solid vækst i fores vedvarende forretning, siger Roeland Baan, CEO hos Topsoe.

Topsoes ordrebeholdning steg med 21 procent i halvåret, og er nu på 4,379 milliarder kroner.

Topsoe A/S
Regnskabsår 1. halvår 2022 1. halvår 2021
Valuta Mio. kroner Mio. kroner
Nettoomsætning 3.210 2.908
Driftsresultat før særlige poster (ebit) 387 525
Bruttofortjeneste 1.448 1.525
Årets resultat 277 422
Status balance 7.170 7.162
Egenkapital 2.926 2.382
Kilde: Topsoe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078