23948sdkhjf

Medico-selskab lækkede insiderviden til kunder

For få måneder siden kom medico-virksomheden Chemometec i uvejr, da hustruen til administrerende direktør Steen Søndergaard blev dømt 30 dages betinget fængsel i en sag om insiderhandel.

Men nu er den gal igen, oplyser Chemometec selv i en fondsbørsmeddelelse.

I fondsbørsmeddelelsen lyder det, at en gruppe af kunder er blevet informeret om forventningerne til næste regnskabsår, før pågældende forventninger officielt er meldt ud.

- Der er ved en beklagelig fejl i dag sket videregivelse af oplysninger vedrørende Chemometecs forventninger til regnskabsåret 2022/23 til en gruppe af kunder i en bank, som er vært for et investormøde efter offentliggørelsen af ChemoMetecs årsrapport for 2021/22, lyder det i meddelelsen.

Det er planen, at regnskabet offentliggøres i dag onsdag, men kunderne fik altså oplysningerne på forhånd. Det har fået Chemometec til allerede nu at løfte sløret for 2021/2022-tallene.

Her lyder det fra virksomheden, at de omsatte for 427,2 millioner kroner, hvilket stemmer overens med virksomhedens seneste opjustering.

Electronic Supply følger op på det nye Chemometec-regnskab senere på dagen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078