23948sdkhjf

Medico-virksomhed lander kæmperesultat i svært marked

Allerød-virksomheden Chemometec har haft et mildt sagt interessant år.

For på trods af to indbyrdes uafhængige sager om insiderhandel, så er det alligevel selskabets økonomiske formåen i seneste regnskabsår, der stjæler rampelyset.

Det står klart, efter Chemometec i en fondsbørsmeddelelse kan fremvise et regnskab, der indbefatter en omsætning på 427 millioner kroner - det er en fremgang på mere end 50 procent fra en omsætning på 281 millioner i 2020/2021.

Ligeledes har de hævet bundlinjen betragteligt. Her går de 80 procent frem fra 88 til 160 millioner kroner.

I børsmeddelelsen lyder det fra Chemometec, at "væksten er som i de foregående år især drevet af en stigende omsætning inden for cellebaseret terapi, specielt på det nordamerikanske marked".

Administrerende direktør Steen Søndergaard lægger vægt på, at 2021/2022 har været et vanskeligt år med blandt andet forsyningskrise, men at de alligevel formåede at lande en solid vækst.

- I det seneste år har vi haft blikket fast rettet mod at håndtere de forskellige udfordringer i kølvandet på Covid-19 og krigen i Ukraine – og i det hele taget at navigere ChemoMetec sikkert igennem en periode, hvor en høj vækst stiller store krav til hele virksomheden. Det er generelt lykkedes, og det er meget tilfredsstillende, at vores organisation har kunnet skabe så stor fremdrift under vanskelige forhold, siger Steen Søndergaard.

På trods af netop den forsyningskrise er direktøren også positivt stemt overfor den kommende tid.

- Her i begyndelsen af det nye regnskabsår ser vi ind i en periode præget af fortsat usikkerhed, men som udgangspunkt står vi i en god situation. Vi fortsætter derfor vores investeringer i den videre opbygning af et bæredygtigt fundament for vores virksomhed. Samtidig ser vi frem til lanceringen af vores nye celletællere i XcytoMatic-familien, som forventes at kunne bidrage væsentligt til fastholdelsen af væksten i de kommende år, lyder det fra Steen Søndergaard.

CHEMOMETEC A/S
Regnskabsår 2021/2022 2020/2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 427,2 281,1
Primært resultat 202,9 116,0
Resultat før skat 203,2 112,7
Årets resultat 159,5 88,4
Status balance 501,3 344,9
Egenkapital 357,2 265,0
Antal ansatte 147 128
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078