23948sdkhjf

Facebook sætter vestjyske datacenterplaner på pause - igen

En stor skurby på et areal nordøst for Esbjerg bliver snart pillet ned som det håndgribelige bevis på, at selskabet bag Facebook, Meta Platforms, sætter sin planer om et stort datacenter i Vestjylland på pause. Igen.

Denne gang skulle byggepladsen på den cirka 2 mio. kvm store grund være lukket i to år, skriver JydskeVestkysten.

Overfor avisen giver Sami Tahir, Communications Associate Manager hos Meta i Norden, udtryk for, at planerne ikke er droppet men midlertidigt sat på pause.

- Mens vi planlægger fremtiden for vores virksomhed, reviderer vi vores designbehov for det potentielle datacenter, lyder det fra Sami Tahir i et skriftligt svar til avisen.

Fremtiden for Meta, som udover Facebook står bag Instagram og WhatsApp, indebærer blandt andet 11.000 kommende opsigelser af medarbejdere, og indtil da vil virksomheden altså sætte de vestjyske datacenterplaner i bero.

Grundkøb til en kvart milliard

Tilbage i 2019 bremsede Meta - efter omfattende og 25 mio. kr. dyre arkæologiske undersøgelser på den 213 hektar store grund – også sine datacenterplaner.

Sidste år offentliggjorte parterne så, at der var underskrevet en aftale på køb af 212 hektar jord til den nette sum af 277 millioner kroner.

Med aftalen kunne IT-giganten kan sætte gang i den indledende planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter - og dermed afsøge muligheden for at opføre et datacenter ved Andrup. Og det har de ifølge JydskeVestkysten gjort.

Sammen med danske underleverandører som Aarsleff og P. Olesen har Meta og den irske stor-entreprenør PM Group siden årsskiftet været aktive i området i en art planlægsfase, hvor der blandt andet er nedrevet bygninger. En byggetilladelse er der aldrig søgt om.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Forsyningsproblemer får Apple til at tabe omsætning
PR electronics fremtidssikrer produktionen med ny SMD-linje
Kæmpe-datacenter på vej til Nordjylland
Robotvirksomhed gør polsk indtog med stor ordre
Kaotisk 2023-start i elektronikbranchen: Fyringer og konkurser på stribe - og et enkelt lyspunkt
Universal Robots: Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.078