23948sdkhjf

Autonome transportrobotter løser logistikopgaver for virksomheder

Transportrobotter kan erstatte manuelt arbejde, som normalt udføres af en gaffeltruck.

På autoleverandøren Forvia´s fabrik i Písek, Tjekkiet, kører 14 transport robotter rundt blandt medarbejderne. Robotterne arbejder døgnet rundt og hjælper de forskellige skiftehold med at transportere delelementer rundt mellem samlebåndene og fragte færdige varer til logistikområdet.

For Forvia har robotterne betydet, at effektiviteten på fabrikken er blevet øget, fordi logistikopgaverne nu glider langt lettere. Dermed har investeringen i de 14 robotter tjent sig selv hjem på to år. Samtidig er det blevet en mere sikker arbejdsplads, fordi behovet for gaffeltrucks er blevet nedsat.

- Mobile robotter hjælper os med at skabe orden og disciplin på fabriksgulvet og gør vores produktionsprocesser mere stabile og pålidelige. Det er især vigtigt for os, at vi kan sikre stabilitet i driften på tværs af alle tre skiftehold. Det, vi sætter mest pris på ved robotterne, er deres autonomi. De bevæger sig frit på fabriksgulvet uden noget specifikt nødvendigt udstyr, siger Martin Horáček, som er fabrikkens Supply Chain Operations Manager, i en pressemeddelelse til Fremtidens Logistik.

Helt konkret er der tale om MiR-robotter fra den danske producent Mobile Industrial Robots. Syv af dem er den såkaldte MiR600 model, som kan transportere større ting som paller og færdige produkter, mens de syv andre er en mindre model, den såkaldte MiR250.

Alle robotterne er fuldstændigt automatiserede og kan programmeres til at kører forskellige ruter. Derudover kan de kommunikere med automatiske døre og genkende mennesker der går ind i deres kørebane.

Skepsis blev til entusiasme

Det er ikke kun på fabrikken i Tjekkiet, at robotter overtager ansvaret for logistikopgaver. Den norske møbelvirksomhed Haugaard har også investeret 75 millioner kroner på tre transportrobotter.

- Nogle var skeptiske i starten af denne enorme omstillingsproces, men da de skulle begynde at med den nye produktionslinje og robotterne, var der stor entusiasme. Ingen har mistet deres arbejde. Tværtimod. Nu beskæftiger vi 35 ansatte, bl.a. i montage og bearbejdning, og heraf 6, som udelukkende arbejder med software. Vi fjerner spildtid med mobile robotter, fordi vores ansatte kan fokusere på deres arbejdsopgaver i stedet for at bruge tid på at transportere materialer, fortæller Steinar Gulaker, som er daglig leder hos Haugstad Møbel.

De 3 robotter blev leveret af den norske virksomhed Robotic Innovation, og bruges blandt andet til at fragte virksomhedens produkter ud til de lastbiler, som skal fragte varerne videre.

- Når maskinomstilling og logistik foregår automatisk, er det ikke længere vigtigt med store stykserier. Nu kan vi producere bestillingerne, efterhånden som de kommer, og det giver os en meget kortere gennemløbstid, siger Steinar Gulaker og understreger:

- Det er ikke robotterne og maskinerne i sig selv, som er nøglen til succes, men integrationen og logistikken mellem maskinerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064