23948sdkhjf

Forsyningsproblemer får Apple til at tabe omsætning

Et første kvartal med færre Iphones over disken gør, at Apples omsætning skrumper sammenlignet med sidste år

En vinter med omfattende coronarestriktioner i Kina har skabt problemer med forsyningen af Iphones, og det sætter sit aftryk på techgiganten Apples resultat for finansårets første kvartal.

Apple leverede en omsætning på 117,2 milliarder dollar. Det svarer til 793,5 milliarder danske kroner og er et fald på 5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Analytikere havde forudset en omsætning på 121,1 milliarder dollar, svarende til 819,9 milliarder kroner, men det nåede techgiganten altså ikke helt. Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang siden 2016, at selskabet ikke lever op til analytikernes forventninger.

Aktieprisen endte på 1,88 dollar - 0,06 dollar under forventningen.

Apples administrerende direktør, Tim Cook, siger i Apples børsmeddelelse, at især problemer med forsyningskæden gav udfordringer for selskabet.

Coronarestriktioner gav særligt produktionen på Apples fabrik i Zhengzhou i Kina, hvor der produceres Pro- og Pro Max-versionerne af Apples Iphone 14.

Pandemien gjorde desuden, ifølge ham, at Apples butikker i Kina ikke blev besøgt lige så ofte.

I et interview med Reuters siger han, at det ser ud til at vende nu.

- Da tingene begyndte at genåbne i december (i Kina, red.), så vi en øgning i antallet af besøg i vores butikker sammenlignet med november og også en øgning i forespørgslen, siger han.

En generelt stærk amerikansk dollar har også gjort et indhug i købelysten hos kunder uden for USA.

En stærk dollar målt mod andre valutaer gør, at det er dyrere for udenlandske kunder at købe Apple-produkter - og selskabet henter ifølge Reuters mere end halvdelen af sin omsætning uden for Nord- og Sydamerika.

Apple sluttede kvartalet med et nettoresultat på 30 milliarder dollar.

Det er et fald på 13,4 procent fra samme periode sidste år, hvor techgiganten gik ud af kvartalet med 34,6 milliarder i nettoresultat.

/ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vækstkomet tilbyder alle ansatte medejerskab: - Jeg håber, alle medarbejdere bliver millionærer
Gomspace får flere millioner for ESA-ordre
IoT-folk har ændret forretningsmodellen: - Vi lægger hånden på kogepladen
Ugens rokader: Nye ansigter hos Demant, GN og RTX
Fremgang til Danish Aerospace Company efter kommerciel rum-succes
Verdens første 3D-printede raket er blevet sendt afsted
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.094