23948sdkhjf

Haldor Topsøe i milliardaftale med pensionskasser

Haldor Topsøe A/S har indgået et partnerskab med en række danske pensionskasser vedrørende investeringer i fabrikker baseret på teknologi til omdannelse af energiråstoffer til kemiske fabrikker.
Haldor Topsøe A/S har på verdensplan en ledende position som leverandør og rådgiver på markeder inden for olieraffinaderi, kemisk industri og energisektoren.

Et af de vigtigste forretningsområder er ammoniak, hvor Topsøes teknologi og katalysatorer indgår i produktionen på mere end halvdelen af verdens ammoniakanlæg.

PKA, PensionDanmark, Pædagogernes Pensionskasse samt Maj Invest Equity A/S har etableret investeringsfonden ”The Energy and Fertilizer Investment Fund”, som muliggør at pensionskasserne samlet set kan investere op til DKK 1 mia. i nye projekter sammen med Haldor Topsøe A/S indenfor de kommende år. Fonden forvaltes af Maj Invest Equity A/S.

Muliggør større investeringer
- Vores partnerskab med de danske pensionskasser giver parterne mulighed for at indgå fælles investeringer i nye langsigtede forretninger, som indirekte også vil kunne påvirke udviklingslandendes evne til i fremtiden at kunne dække et stigende behov for bl.a. fødevarer, siger Dr. Haldor Topsøe og Bjerne S. Clausen, CEO Haldor Topsøe A/S.

- Partnerskabet muliggør investeringer med større ejerandel og indflydelse i attraktive projekter. Vi er glade for at kunne samarbejde med de tre pensionskasser omkring disse muligheder, siger Bjerne S. Clausen og Dr. Haldor Topsøe.

Investeringerne vil hovedsageligt blive foretaget i udviklingslande, hvor der i fremtiden forventes et stærkt stigende behov for gødning. Landbrugets adgang til gødning er afgørende for, at verden kan brødføde sin befolkning, og efterspørgslen efter gødning forventes at stige væsentligt som følge af klimatiske problemer specielt oversvømmelse og tørke, befolkningstilvækst samt øget købekraft.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094