Forskere rydder op i ældreplejens teknologikaos
En række apparater er de seneste år udviklet for at gøre hverdagen nemmere for ældre og plejepersonale. Problemet er bare, at de er bundet til hvert sit isolerede computersystem.
Af Henrik Eilers
Et uoverskueligt miks
Ikke desto mindre er det et godt billede på den tekniske virkelighed i plejesektoren, hvor stadig flere intelligente hjælpemidler bliver introduceret uden at kunne tale sammen. Det forklarer Stefan Wagner, ingeniør og lektor ved Aarhus Universitet. Han er en del af en ny forskergruppe, der arbejder med at udvikle en fælleseuropæisk, digital infrastruktur til ældreplejen.
- I de seneste år er der sket et boom inden for udviklingen af telemedicinske løsninger, der skal gøre den enkelte borger mere selvhjulpen. Disse løsninger er helt nødvendige elementer i en teknologibaseret omsorgs- og plejesektor. Men på nuværende tidspunkt ligner det mest et uoverskueligt miks af apparater og styresystemer, som hverken den ældre eller plejepersonalet har nogen chance for at håndtere.
Forskernes mål er at få alle elektroniske hjælpemidler til at kommunikere på tværs af systemer og udbydere og samtidig gøre installationen af disse såre simpel.
- Vi er snart klar med en slags virtuel markedsplads, hvor virksomheder fremover kan udbyde applikationer til deres telemedicinske produkter efter en fælles standard, siger Stefan Wagner.
Princippet er det samme, som de fleste af os kender, når vi henter musik, bøger og apps fra en app-store.
På vej imod mere effektivitet i ældreplejen
De fleste europæiske lande står overfor en gennemgribende fornyelse af sundheds- og plejesektoren i de kommende år - blandt andet på grund af den demografiske udvikling med en voksende ældrebefolkning.
Og her spiller teknologi en helt afgørende rolle. Men kun, hvis den fungerer på brugerens præmisser.
- Teknologi i ældreplejen er stort set værdiløs, hvis brugerne ikke kan håndtere den. Det er vores klare oplevelse, siger Morten Mathiesen, som er projektleder og partner i virksomheden Sekoia.
Problemet er i dag, at alle velfærdsteknologiske apparater kører på hvert sit specialdesignede system. EKG-måleren, blodtryksmåleren og den intelligente pilleautomat taler altså ikke sammen og sender helt ukoordineret data til plejepersonalet eller lægen. Han eller hun sidder på kontoret og skal håndtere patientinformationerne i lige så mange forskellige computerprogrammer.
Og det er både dyrt og ineffektivt, mener Morten Mathiesen:
- Nøglen til en velfungerende, teknologibaseret plejesektor er systemer, som kan håndtere flere elektroniske enheder på en simpel måde. Udfordringen er at gøre det så automatiseret, at den ældre eller plejepersonalet får maksimal værdi for en minimal indsats.
Kun ét computersystem hos fru Hansen
I dag er der mellem tre og ti forskellige velfærdsteknologiske apparater i en almindelig plejebolig, og det antal kommer kun til at stige.
- Vi har nået et punkt, hvor vi ikke længere er i stand til at udnytte det fulde potentiale af de eksisterende velfærdsteknologier, fordi det simpelthen er for bøvlet. Hvis vi skal videre, må vi først gøre det væsentligt mere simpelt og effektivt at være bruger, siger Morten Mathiesen.
Forskerne har allerede udviklet den første prototype på et system, der kan samle applikationerne til alle apparaterne i for eksempel en ældrebolig, og det er et vigtigt skridt på vej imod mere brugervenlig teknologi.
- I stedet for ti isolerede systemer, kan vi nu nøjes med et enkelt eller få. Det gør det langt mere overskueligt for den ældre. Personalet kan se frem til mere effektive arbejdsgange, og kommunerne kan forvente at udnytte deres investeringer i nyt elektronisk udstyr optimalt, siger Stefan Wagner.
Fakta
Projektet hedder CareStore og er delvist finansieret af EU’s 7. rammeprogram for forskning med 1,37 mio. euro.
Målet med projektet er at udvikle en samlet og åben markedsplatform for programmer til telemedicinsk udstyr i plejesektoren.
I praksis kræver systemet kun, at man installerer en touch skærm med indbygget computer i den enkelte bolig. Herefter genkender og installerer den automatisk de forskellige apparater og kobler udstyret til den person, som bor der.
Herefter kan virksomheder tilbyde deres produkter og opdateringer gennem CareStore, og på den måde bliver kommunerne ikke låst til forskellige systemudbydere.
CareStore er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (Danmark), Institut de Recherche en Systemes Electroniquues Embarques (Frankrig), University of Minho (Portugal) og virksomhederne Sekoia (Danmark), Deosite (Polen) og plejecentret Rommerskirchen (Tyskland).
Projektet hedder CareStore og er delvist finansieret af EU’s 7. rammeprogram for forskning med 1,37 mio. euro.
Målet med projektet er at udvikle en samlet og åben markedsplatform for programmer til telemedicinsk udstyr i plejesektoren.
I praksis kræver systemet kun, at man installerer en touch skærm med indbygget computer i den enkelte bolig. Herefter genkender og installerer den automatisk de forskellige apparater og kobler udstyret til den person, som bor der.
Herefter kan virksomheder tilbyde deres produkter og opdateringer gennem CareStore, og på den måde bliver kommunerne ikke låst til forskellige systemudbydere.
CareStore er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (Danmark), Institut de Recherche en Systemes Electroniquues Embarques (Frankrig), University of Minho (Portugal) og virksomhederne Sekoia (Danmark), Deosite (Polen) og plejecentret Rommerskirchen (Tyskland).
