23948sdkhjf

PartnerTech svinger sparekniven

Den svenske EMS-producent kom ud af fjerde kvartal 2012 med røde tal på bundlinjen, og nu skal der rationaliseres yderligere.
Foreløbige regnskabstal for fjerde kvartal 2012 viser, at PartnerTech havde en volumennedgang i kvartalet på hele 15 procent sammenlignet med fjerde kvartal 2011. Derfor forventer den svenske EMS-producent at komme ud af kvartalet med negativt driftsresultat.

Derfor sætter PartnerTech nu yderligere fart på omkostningstilpasningerne på de nordiske fabrikker, så det bliver lettere at tage kampen op mod kinesiske og polske konkurrenter.

I Norge har man indgået en aftale om at opsige to ud af koncernens tre fabrikslokaler og dermed samle hele produktionen i et enkelt lokale. I Sverige flyttes produktion fra Vellinge til billigere lokaler i Malmø. Også koncernens hovedkvarter, der de seneste fire år har ligget ved fabrikken i Vellinge, flyttes nu til Malmø. Samtidig vil der ske nedskæringer i personalet ved de fleste enheder.

- Vores strategiske arbejde med at udvikle vores virksomhed og tilbyde både fleksibilitet og lave produktionsomkostninger inden for flere markedsområder er vores mulighed for at balancere virksomheden. December måned med meget kraftige udsving inden for flere markedsområder viser, at vi stadig har arbejde at gøre med at øge vores fleksibilitet, da vi ikke kan tilpasse vores ressourcer hurtigt nok, siger koncernchef Leif Thorwaldsson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097