23948sdkhjf

Nordfynske dronefolk får 66 millioner fra investorer

Den fynske dronevirksomhed Quadsat har gennem flere år haft succes med deres teknologi til test og tracking til især satellitindustrien.

Det er der tilsyneladende flere, der har fået øjnene op for, for i en ny kapitaludvidelse henter virksomheden, der holder til i HCA Airport på Fyn, 66 millioner kroner i kapital.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Af de 66 millioner kroner kommer mellem og 30 og 40 millioner fra engelske IQ Capital, mens den resterende del kommer fra eksisterende investorer, skriver avisen.

Virksomhedens teknologi er først for nyligt blevet færdigudviklet, og derfor har virksomheden trods pæne tocifrede millionomsætningstal kørt med underskud, men planen er inden længe at begynde at tjene penge.

Om Quadsat

  • Stiftet i 2017 af norske Joakim Espeland, CEO, og rumænske Andrian Buchi, CTO.
  • Holder til i HCA Airport nord for Odense.
  • Har udviklet en dronebaseret test-, kalibrering- og tracking-teknologi til antenner, der kan bruges i satellit, forsvars- og andre trådløse markeder.

Kilde: Quadsat

De forventer i 2023 at omsætte for i omegnen af 20 millioner kroner, hvor blandt andet en aftale med ESA står for en del af omsætningen.

Quadsat har i dag 25-30 ansatte, men de forventer, at der i løbet af 2023 kommer yderligere 40-50 ansatte til.

Hos Quadsat ser bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen den nye kapitalrejsning som et udtryk for, at der fortsat stort potentiale i robotindustrien.

- Jeg er virkelig glad for, at vi kan fortælle om dette store gennembrud for Quadsat. Samfundsøkonomien har givet anledning til bekymringer blandt iværksættere i robotklyngen, men denne investering viser, at der stadig er stor interesse for robotvirksomheder, siger Torben Frigaard Rasmussen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078