23948sdkhjf

Dansk aftryk på milliardprojekter

DTU er med i to gigantiske forskningsprojekter, der er finansieret af EU Kommissionen.
EU Kommissionen har uddelt mere end 2 mia. euro til to forskningsprojekter, der skal køre over de kommende ti år. Forskere fra DTU er med i begge projekter, skriver universitetet på sin hjemmeside.

I det ene projekt vil forskere kortlægge den menneskelige hjerne og lave en computer, der kan simulere hjernen. Det ventes blandt andet at få stor indflydelse på fremtidens computerteknologi, at forskerne kan lade sig inspirere af hjernens kompleksitet. Projektet er schweizisk ledet og har deltagelse af professor Henrik Hautop Lund fra DTU Elektro.

I det andet projekt vil forskere udbrede vidundermaterialet graphen til brug i samfundet. Graphen blev opfundet for 10 år siden, og det forventes blandt andet, at det vil kunne anvendes inden for elektronikindustrien. Projektet er svensk ledet, og fra DTU er det Nanotech-instituttet, der deltager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078