23948sdkhjf

Siemens afviser flytterygter

Flytningen af Siemens Wind Powers hovedkontor fra Danmark til Tyskland skal ikke ses som startskuddet til en udflytning af vindmølleproduktionen.
Siemens er ikke ved at liste produktionen af vindmøller ud fra Danmark og til Tyskland. Det fastslog direktør for Siemens Wind Power, Jan Kjærsgaard, på denne uges årspressemøde.

- Jeg har godt hørt, at der er rygter om, at vi vil ansætte 1.000 mennesker i Hamborg over en periode på fem år. Uden at ville kommentere på rygterne, så kan jeg sige det sådan her: vi har i øjeblikket 500 ansatte i Hamborg, og vi forventer vækst her også fremover, ligesom vi gør det mange andre steder. Om det så lige bliver til de 1.000 ansættelser, der har været nævnt, er ikke til at sige, sagde Jan Kjærsgaard, før han tilføjede:

- Men det er ikke et udtryk for, at vi flytter vores aktiviteter.

Ingeniørmangel ikke et problem
Jan Kjærsgaard afviste samtidig rygter om, at flytningen af Siemens Wind Powers hovedkontor til Hamborg skulle skyldes, at Siemens har haft svært ved at tiltrække kvalificerede ingeniører til Brande.

- Nej, det oplever vi ikke som noget problem. Generelt har vi godt kunnet tiltrække ingeniører i Danmark. Aalborg og Brande er globale R&D-centre for Siemens, og samlet set beskæftiger vi omkring 1.000 ingeniører i Danmark, fastslog Jan Kjærsgaard.

Han ser især store muligheder for Siemens’ offshorevindmøller på de engelske og tyske markeder, mens den forlængede PTC-ordning har skabt fornyet optimisme på vegne af det amerikanske vindmøllemarked.

- Der kommer et godt 2014 og især et bedre 2013, end vi havde regnet med, og det skyldes ene og alene forlængelsen af PTC-ordningen. Men det vil stadig ikke stå mål med 2012, som vil være the year of all years, fastslog Jan Kjærsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078