23948sdkhjf

Ny direktør og medejer hos Develco

Ole Rudkilde tiltræder som administrerende direktør i Develco A/S og erhverver samtidig en aktiepost i firmaet.
Ole Rudkilde har tidligere været direktør hos Grundfos i 13 år og har stor erfaring med udvikling og produktion af elektronik. Han har senest været strategisk rådgiver for store danske industrivirksomheder, der også er Develcos kundeplatform.

Aftalen med Ole Rudkilde, der tiltræder 1. februar, er indgået som et led i styrkelsen af Develcos forretning inden for elektronikudvikling.

- Jeg går ind i Develco, som jeg opfatter som et velrenommeret udviklingshus inden for elektronik og embedded software til flere forskellige områder som fx wireless, automotive, industri og energi, udtaler Ole Rudkilde, og fortsætter:

- Jeg vil styrke Develcos kerneforretning omkring udvikling af elektronik, hvor virksomheden har sin erfaring og sine kernekompetencer.

Develcos hidtidige direktør, Kresten Nørgaard Christensen, gennemfører sit planlagte karriereskifte ved at sælge sin ejerandel i Develco og starte ny selvstændig virksomhed, Develco Innovation, der blandt andet vil tilbyde rådgivning om innovation, herunder de innovationsaktiviteter, der allerede er igangsat i Develco-regi.

- Formålet er at frigøre kræfterne i ledelsen, så de to virksomheder kan holde fokus. Virksomhederne arbejder med to tæt forbundne områder, hvor arbejdsmetoderne er forskellige, og begge områder kræver fuldt fokus for at holde det høje niveau, vi ønsker at operere på, udtaler direktør Kresten Nørgaard Christensen.

Develco blev stiftet i 1989, og har siden da etableret sig som en uvildig partner i udvikling af produkter baseret på elektronik og software. Develco tilbyder gennemførsel af et helt projekt eller supplement til andre virksomheders udviklingsafdeling. Virksomheden beskæftiger højt specialiserede ingeniører, primært inden for trådløs kommunikation og industriel elektronik.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063