Damec Research, beliggende i Odense, har i snart 25 år været involveret i bemandet rumfart og sendt mere end 2,9 ton udstyr ud i rummet.
M. Goldschmidt koncernen, der ejes af Mikael Goldschmidt, og som siden 2007 har været minoritetsinvestor i Damec, har netop købt aktiemajoriteten i selskabet.
Baggrunden for overtagelsen er bl.a. et ønske fra M. Goldschmidt koncernen om at udnytte identificerede synergier mellem Damec og et af koncernens andre selskaber, Aquaporin A/S.
Endvidere har M. Goldschmidt koncernen netop frasolgt koncernens 45 % ejerandel i et andet datterselskab, Innovision A/S, til selskabets hovedaktionær.
Thomas Andersen fortsætter som administrerende direktør, og selskabet er nu et fuldt ejet datterselskab i M. Goldschmidt koncernen.