23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Crysberg-regnskab vækker begejstring

Generalforsamlingen i Crysberg A/S godkendte nærmest med klapsalver regnskabet for 2012.

Der er fremgang i nye produkter inden for de 3 forretningsområder Miljø, Offshore & Marine samt Industri. Særligt elektronik til Oliesektoren og vandingsstyringer til det nordamerikanske marked er i fremgang.

Resultatet for selskabet er et overskud på 3.1 mio. kr. efter skat mod 0,5 mio. kr. i 2011. Egenkapitalen er på 10,2 mio. kr. og soliditeten er på næsten 50 %.

- Vore leverandører har gjort en stor og god indsats for at levere elektronikkomponenterne til tiden i 2012. Det er dejligt at markedet fortsat efter den katastrofale mangelsituation for et par år siden er normaliseret, sagde Crysbergs direktør Niels Klagenberg på generalforsamlingen.

Crysberg har i slutningen af 2012 investeret i et professionelt vaskeanlæg for monterede print, samt firmaets første AOI system for automatisk optisk kontrol af både SMD og leadede printkort. Året 2012 har været præget af stor stabilitet i medarbejderstaben og et fortsat arbejde på at forbedre arbejdsprocesserne mht. effektivitet og kvalitet i alle led efter Lean-tankesættet.

De gode resultater, som er fortsat ind i 2013, er blevet fejret internt med et påskeæg til samtlige medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063