
Bang & Olufsen fremstiller og udvikler en lang række forskellige audio/video-produkter, samt telefoner. Desuden udvikler virksomheden produkter til den medico-tekniske industri.
Stort set al udvikling og produktmodning foregår i Struer, der også danne ramme om virksomhedens hovedsæde.
Markeder
Bang & Olufsens produkter sælges i dag over det meste af verden, og 82 procent af virksomhedens omsætning stammer fra eksport. Aktiviteterne på en lang række markeder håndteres af Bang & Olufsen.
Produktion
Størstedelen af Bang & Olufsens produktion foregår i Struer, hvor fabrikken ligger side om side med udviklingsafdelingen, administrationen og hovedsædet.
I foråret 2006 tog Bang & Olufsen desuden en ny fabrik i Tjekkiet i brug. Her er fokus på fremstilling af audioprodukter samt formontage-opgaver.
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 af Peter Bang og Svend Olufsen, der havde lært hinanden at kende på ingeniørstudiet.