23948sdkhjf

Forandringsledelse

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
15. april 2020

12. juni 2020
Dit udbytte

Når du har gennemført modulet, er du i stand til at varetage, effektivisere og gennemføre forandringsprocesser i din organisation eller virksomhed. Du opnår viden om og forståelse for relevante teorier og modeller om forandrings- og udviklingsprocesser i et ledelsesperspektiv.

Du bliver bedre til at:

  • Igangsætte, lede, effektivisere og gennemføre forandringsprocesser med henblik på udvikling og fornyelse
  • Vurdere teoretiske modeller om forandringsledelse
  • Formidle forandringsmæssige problemstillinger
  • Vurdere teoretiske modeller om forandringsledelse i forhold til konkrete problemstillinger
  • Udvælge relevante løsningsmodeller
  • Indgå i faglige og tværfaglige samarbejder til at gennemføre forandringsprocesser
Læs hele beskrivelsen Det faglige indhold

Modulet er baseret på relevant viden og tendenser inden for feltet og inddrager løbende nyeste viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. Det betyder, at du kommer til at arbejde med opdateret viden som fundament for dit videre arbejde med forandringsledelse. Du skærper din viden og praksis ved at forholde dig undersøgende og arbejde såvel teoretisk som praksisorienteret.

Du arbejder med:

  • Teorier om samfunds- og organisationsudvikling med fokus på mulighederne for at lede og styre forandringsprocesser
  • Virksomhedskultur og værdiers betydning for udviklingsprocesser og interventionsmuligheder
  • Ledelsesroller, -opgaver, -dilemmaer samt -muligheder i forandringsprocesser
Læs hele beskrivelsen

Diplomuddannelsen i Ledelse er for dig, der ønsker at udbygge dine kompetencer til at varetage ledelsesopgaver i såvel offentligt som privat regi.

Undervisningen inddrager aktivt nye læringsformer og sigter mod at udvikle, inspirere og udfordre dig som leder. Det sker bl.a. gennem en dynamisk vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion.

Det er forventet, at du bidrager aktivt i undervisningen ved at inddrage problemstillinger, fortællinger og eksempler fra din ledelsespraksis. Desuden skal du arbejde med at forankre læring og refleksion i din ledelseskontekst.

Undervisningen vil i høj grad være praksisrelateret, hvilket giver dig reel mulighed for at opnå nye perspektiver på lederskab. Samtidig giver det dig konkrete handlemuligheder i forhold til forandringsledelse i din virksomhed eller organisation.

For at blive optaget på Diplomuddannelsen i Ledelse skal du have:

  • En relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
  • Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse

Ansøgere med andre og tilsvarende forudsætninger kan optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.

Undervisningsadresse

VIA, Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Send til en kollega

0.283