23948sdkhjf

Ventilation fra A til Z – 2x3 dage i Glostrup

I alt DKK 21.000 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Hovedstaden > Glostrup Kommune
Periode(r)
27. august 2019

29. august 2019
1. oktober 2019

3. oktober 2019

Kurset består af 2 moduler:

Modul A den 27 - 29. august 2019, og Modul B den 1 - 3. oktober 2019, 

En meget hård konkurrencesituation – kombineret med Bygningsreglementets krav til lavt energiforbrug – stiller ekstra store krav til medarbejdernes kundskaber, og det gælder både inden for rådgivnings-, udførelses- og forvaltningsområdet.

En sagsbehandler kan naturligvis uddannes i jobbet, men det er en langsommelig og besværlig proces, der lægger beslag på firmaets øvrige og ofte travle medarbejdere – og så opstår undertiden unødvendige og meget bekostelige fejl.

“Ventilation fra A til Z”, der er grundlaget for Danvak’s kursusaktivitet i forbindelse med indeklima- og ventilationsteknik, er “adgangsbilletten” for alle, der vil gøre sig gældende i branchen.

Kurset giver en komplet sammenhængende basalviden i faget ventilation, så deltagerne eventuelt i forbindelse med yderligere specialkurser samt intern uddannelse kan blive dygtige og effektive sagsbehandlere. Kurset veksler mellem indlæring gennem forelæsninger, diskussioner og opgaveregning. Det er sammensat af to moduler af tre dages varighed hver. Programmet er udformet således, at der er en kontinuerlig linie for alle seks dage i begge moduler, men det vil være muligt at deltage i de enkelte moduler, hvis der er plads. Kursister, der følger alle moduler, har imidlertid fortrinsret.

Kursusdeltagere vil i løbet af kurset opnå en:
Grundlæggende indføring i ventilationsteknikken
Opdatering af viden med input fra nyeste forskning
Grundig indføring i de nødvendige værktøjer
Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel til specifik problemløsning
Via opgaveregning trænes den praktiske brug af teorien
Alle, der deltager i hele kurset, vil modtage et kursusbevis.


Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag og luftbevægelser
Termisk, atmosfærisk og akustisk indeklima; Klimaanalyse; Helhedsorienteret projektering; Bygningsreg-lement og normer; Lufts tilstandsændring og “IX- Diagrammet” samt bestemmelse af volumenstrømme; Ventilationssystemer; Luftstrømninger i rum, inkl. naturlig/hybrid ventilation; Armaturer; Punktudsugning.

Modul B: Projektering, installation og drift
Projekteringsgrundlag; Kanalsystemet; Dimensionering af komponenter; Ventilatorer, pumper og motorer; Støj i ventilationsanlæg; Energiforbrug; Livscyklusbaseret projektering (LCC/LCA); Anlægs- og driftsøkonomi; Måling på ventilationsanlæg; Automatik, regulering, indregulering; Driftsinstruktion, vedligehold og kvalitetskontrol.

Målgruppe
Deltagerne i kurset forventes at have en almen teknisk viden, f.eks.  erhvervet gennem en ingeniøruddannelse, eller for tekniske assistenters vedkommende, gennem nogle års relevant arbejde i branchen.

 

Undervisningsadresse

Kurset afholdes hos Danvak, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, den 27 -29. august samt den 1-3. oktober 2019, kl. 8.30-16.30



Kontaktinformation
Danvak ApS
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Danmark

Tina Michelsen
Telefon: +45 36369060


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.144