23948sdkhjf

Geoteknik på byggepladsen

Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
Løbende optagelse

Arbejder du med jord- og grundvandsforhold, er det godt at kende til faresignaler og faldgruber, når du skal planlægge dit projekt. Et kursus i geoteknik kan både spare dig for uforudsete udgifter og afbrydelser i din tidsplan.

På dette kursus får du større indsigt i de praktiske spørgsmål om komplicerede geotekniske forhold, og du får en bedre forståelse for geotekniske kontroller og funderingsmetoder.

Gennem en varieret undervisning, hvor teori blandes med en række eksempler, får du et godt indblik i, hvilke faresignaler ved jord og grundvand man skal være opmærksom på, når man bygger i og på jorden.

Vi kommer bl.a. omkring følgende emner:

  • Danske jordarter, herunder jordartsbedømmelser og klassifikation
  • Geoteknisk kontrol og den geotekniske rapport
  • Funderingsmetoder og funderingsuheld
  • Regler for funderingsarbejder
  • Byggegruber og grundvandssænkning
  • Interimsforanstaltninger

Undervisningsform og forventet udbytte
Vi inddrager dine egne eksempler fra byggepladsen, der tages op og diskuteres. Gennem eksemplerne gør vi jord- og grundvandsforhold og de tilhørende faldgruber konkrete, så du, næste gang du står på en byggeplads, har lettere ved at opdage faresignalerne og derved spare dit byggeri for unødige udgifter.

Målgruppe
Kurset er for projekt-, produktions- og entrepriseledere samt arbejdsledere, der beskæftiger sig med geotekniske discipliner på byggepladserne.

Send til en kollega

0.204