23948sdkhjf

CTS-anlæg motoren til drift og vedligehold i bygninger – Ballerup

Undervisningsregion
Danmark > Hovedstaden > Ballerup Kommune
Periode(r)
17. november 2022

17. november 2022

Bliv skarpere på driften af din bygning og få konkrete værktøjer til at reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet med CTS-anlægget som dit primære værktøj.
For at imødekomme de stigende krav til energiforbrug og indeklima i bygninger er det afgørende at have styr på bygningsdriften. Her spiller driften af de tekniske anlæg en væsentlig rolle, hvor ventilation- og varmeanlæg er er nogle af de helt store forbrugere og med- og modspillere for indeklimaet.

Nøglen til den gode drift af disse anlæg er styringen heraf ved hjælp af CTS-anlægget. Det spiller den centrale rolle i driften af ventilation- og varmeanlæg, hvorigennem man kan optimere driften, så den er tilpasset adfærden og behovet i bygningen.

Men hvordan er det man går fra etableringsfasen og videre ind i driftsfasen? Hvordan kommer man godt fra start? Og hvordan gør man det til en sjov, spændende og værdiskabende proces at arbejde med CTS-anlægget i dagligdagen? Det får du svaret på på dette kursus.

Der er ikke to bygninger der er ens, og dermed er CTS-anlæg meget forskellige, hvilket gør det svært at lære den ædle kunst at drifte de tekniske anlæg herigennem.

Men det behøver hverken at være svært eller tidskrævende at varetage denne opgave. Med få enkle og generiske værktøjer kan man som driftsansvarlig hente store gevinster på både energiforbrug og indeklima.

Indhold
På kurset vil man lære grundlæggende og konkrete principper omkring drift via CTS-anlæg, herunder:

  • CTS-anlæggets rolle i driften
  • Hvorfor det er afgørende at bruge tid på CTS-anlægget
  • Fra etablering til drift; kom godt fra start med driften af det nye CTS-anlæg
  • Det gode driftssamarbejde med CTS-leverandøren
  • Bliv tryg i arbejdet med CTS-anlæg
  • Værdiskabelse nu og langt ind i fremtiden
     

Udbytte

  • Konkrete faldgruber når man arbejder med CTS-anlæg i driften
  • Konkrete CTS-redskaber til at optimere indeklima og energiforbrug
  • Forståelse for vigtigheden af at bruge CTS-anlægget
  • At gøre CTS-anlægget til en ven og ikke en fjende
     

Målgruppe
Kurset er for alle som arbejder helt eller delvist med CTS-anlæg i bygningsdriften 

Underviser
Andreas Pape Kjærsgaard, specialist i etablering, servicering og drift af CTS-anlæg, EXPERO ApS

Undervisningsadresse

World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup

Send til en kollega

0.218