Er du vores nye produktspecialist med ansvar for udvalgte leverandører?

Med reference til Kategorichefen for El Installationsmateriel søger vi en produktspecialist, som formår at kombinere sin viden om installationsmarkedet og el-tekniske produkter med det at skabe værdi for vore kunder inden for El installationssegmentet.
Oprettet
Ansøgningsfrist
9. juni 2018
Forventet start
1. august 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Herlev Kommune > Hovedstaden

 

Med udgangspunkt i din el-tekniske viden og dit markedskendskab, kommer du til at arbejde med alt fra sortimentsvedligeholdelse og salgskampagner, til markedsanalyser og forhandling med leverandørerne. Du skal sammen med dine kolleger udvikle nye forretningsområder og koncepter til det el-tekniske segment, som styrker vores kunders forretning og oplevelse af Lemvigh-Müller som deres foretrukne grossist.

Din primære opgave bliver at understøtte udviklingen af sortimentet for El-installatører i Danmark ved at:

• Kritisk analysere og vurdere nye produkter imod markedsbehov.
• Have ansvar for vores leverandører samt optimering af samarbejdet i samarbejde med Produktchefen.
• Supportere Lemvigh-Müllers sælgere med sparring og rådgivning om produkterne, f.eks. i forhold til større projekter.
• Planlægge og sammensætte koncepter, kampagner og lanceringer i samarbejde med leverandører og salgsafdelingen.
• Vedligeholde vores produktdatabase, så alle data er opdateret og produktinformationer er korrekte.
• Udarbejde markeds- og konkurrentanalyser på produkt- og løsningsniveau.
• Understøtte salgsindsatser, bl.a. ved sambesøg med sælgerne.
• Planlægge og deltage i gennemførelsen af produkttræning, temadage og workshops.

Du vedligeholder gode relationer til leverandørerne, som du involverer, når det bliver teknisk ”tungt”. Det er vigtigt, at du kan kommunikere et budskab tydeligt, både teknisk og kommercielt, da du dagligt er i dialog med de største og vigtigste leverandører til den danske el-branche.

Dit arbejdssted vil være vores hovedkontor i Herlev.

Din baggrund:

Du har en relevant el-teknisk baggrund, formentligt som el-installatør eller lignende. Vigtigst er det dog, at du kender til el-installatørernes hverdag, at du har erfaring og interesse for produktområdet samt at du kan og tør udfordre vanetænkning.

Du motiveres af spændingsfeltet mellem den produkttekniske viden og salgets succes, og har en stærk fornemmelse for, hvad kunderne tænker og forventer, når de vælger et produkt eller en løsning. Du er god til at skabe overblik, du er kreativ, og du har et godt blik for muligheder og nye løsninger. Samtidig er du struktureret og analytisk i din arbejdsform, og får opgaverne løst til aftalt tid.

Du får mange daglige kontakter på mail, telefon og ved møder både internt og eksternt. Det er derfor vigtigt, at det falder dig naturligt at have en bred kontaktflade i dagligdagen, og at du trives i en hverdag med højt tempo.

Da du bliver introduceret til flere systemer, må det falde dig naturligt at lære nyt, og du er formentligt allerede en solid bruger af MS Office, specielt Excel som bruges dagligt.

Professionelt fagligt miljø med udviklingsmuligheder
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af Danmarks førende teknikgrossist, hvor du vil komme til at arbejde i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern, som tænker langsigtet.

Du får stort råderum til at udnytte din viden og erfaring, og samtidig får du mulighed for at fortsætte din udvikling, indsigt og viden enten ved at dygtiggøre dig yderligere inden for produktområdet eller ved at udnytte koncernens mange andre muligheder. Hertil kommer gode kollegaer og arbejdsfaciliteter i et miljø, hvor også mennesker og værdier har fokus.

 

Sådan ansøger du

Er du interesseret?
Ønsker du at søge denne stilling, så klik på ”ansøgningslinket”. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Produktchef Jesper Lund Andersen på 40 60 4003.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 Om Lemvigh-Müller:
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Koncernen beskæftiger 1.300 medarbejdere, primært inden for salg, indkøb og logistik, fordelt på vores 24 lokationer rundt i landet. Lemvigh-Müller er Danmarks førende stålgrossist og har også landets mest omfattende tekniske produktprogram til el- og VVS installationsbranchen, industrien samt byggeri og håndværk. Det består af mere end 300.000 varenumre, hvoraf mere end 100.000 er lagerlagte. I Lemvigh-Müller lægger vi stor vægt på vores værdier om at være: Menneskelige, Kompetente, Engagerede og Nytænkende. Læs mere på www.lemu.dk/om-os.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Lemvigh Müller A/S

Niklas Boserup
Telefon: +45 23 26 10 85
Fax: 36 95 50 01


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.227