Projektkonsulent

Med erfaring samt lyst til præsentation af spændende produktprogram hos rådgivere og installatører
Oprettet
Ansøgningsfrist
4. juli 2018
Forventet start
1. august 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Kolding Kommune > Syddanmark

Virksomhedsbeskrivelse:
OBO Bettermann ApS er en velkonsolideret virksomhed med hovedkontor i Tyskland og datterselskaber i mere end 60 lande. Virksomheden er familieejet og har ca. 3800 ansatte på verdensplan. Som producent af hele produktpaletten til el-installationsteknik leverer virksomheden alt, hvad der behøves til kompleks bygningsteknik.

På salgskontoret i Danmark er der pt. 7 medarbejdere tilknyttet.

Stillingsbeskrivelse:
Du får en stilling med meget frihed til selv at planlægge dit arbejde og din tid i denne salgsstilling, hvor du arbejder med udgangspunkt i din hjemmearbejdsplads og besøger installatører og rådgivere.

Efter en grundig oplæring i virksomhedens produkter, hvor du bl.a. kommer på produkttræning på fabrikken i Tyskland, får du ansvaret for at tage ud til dine kunder og præsentere markedets bedste produktprogram inden for forbindelses- og fastgøringssystemer, transient-og lynsikrings-systemer, indbygnings-komponentsystemer og systemer inden for kabelførings samt brandbeskyttelse og ledningsføring.

Din primære opgave vil være at brande firmaets navn og produkter - og derigennem skabe relationer hos dine kunder med henblik på at få virksomhedens produkter solgt ind på et tidligt tidspunkt.

Din primære målgruppe vil være rådgivende ingeniører samt installatører beliggende i hele Jylland og på Fyn. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt fra din hjemmearbejdsplads og forventes derfor at have bopæl centralt i distriktet og gerne i trekantområdet.

Produkterne sælges udelukkende via grossister, du bliver derfor ansvarlig for at komme ud og præsentere produkterne samt de mange løsningsmuligheder, som den unikke produktpallette giver.

Samtidig bliver du ansvarlig for en række projekter, der både kan være standardiserede og skræddersyede - på et niveau, som er usammenligneligt på markedet. Udarbejdelse og opfølgning på tilbud indgår som en naturlig del af dit arbejde.

I den forbindelse har du god mulighed for at arbejde tæt sammen med engelsktalende internt salgspersonale samt produktspecialister i Tyskland. På sigt vil du også skulle afholde kundeseminarer, hvor du underviser kunderne i virksomhedens produkter.

Egenskaber:
Du er en målrettet og resultatsøgende person, der er god til at skabe, opbygge og vedligeholde gode kunderelationer. Du skal være energisk, struktureret, god til at samle informationer og være vedholdende. Du skal være i stand til at kunne strukturere din egen arbejdsdag - og kunne tale med alle typer mennesker. Derudover skal du være initiativrig og meget selvkørende, i det det er en meget selvstændig stilling. Har du endvidere teknisk flair, vil det være en fordel.

Du tilbydes:
Et meget selvstændigt job, der stiller store krav til din egen disciplin og fleksibilitet. Du vil have mulighed for at præge din egen dag, i det det forventes, at du selv er i stand til at prioritere opgaver og tid.

Sprogkundskaber / IT:
Du behersker engelsk i skrift og tale. Det er en fordel, hvis du også kan begå dig på tysk. Derudover er du vant til at arbejde med IT.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning, firmabil, Adsl-forbindelse m.v.

Erhvervserfaring:
Det er klart en fordel, hvis du minimum har nogle års erfaring med opsøgende salg til rådgiver og installatører.

Uddannelser:
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har en teknisk baggrund.

 

Sådan ansøger du

Søg og læs mere her: https://www.profilpartners.dk/stillinger/1210/



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Profilpartners ApS
Beliggende i Roskilde, Køge, Kolding, Århus med domicil i
3460 Birkerød
Profilpartners ApS

Anne Kondrup
Telefon: +45 43434060


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.211