Fleksibel servicetekniker til daghold til nestlé professional food i rønnede

Oprettet
Region
Danmark
Brænder du for at have mange bolde i luften og kan håndtere en afvekslende og fleksibel arbejdsdag med et stort ansvar? Har du eltekniske færdigheder kombineret med en god portion mekanisk erfaring - så er det måske lige dig vi søger til denne spændende stilling hos Nestlé Professional Food i Rønnede.

STILLINGEN 

Du indgår aktivt i et teknikerteam på 3 medarbejdere, hvor I sammen har ansvar for at sikre en optimal drift af procesanlæggene, uden at gå på kompromis med sikkerheden og kvaliteten. Du har ansvar for at yde teknisk support ved nedbrud og du evner at definere og udføre tekniske forbedringer. Du vil have mangeartede opgaver, bl.a. indenfor planlagt vedligehold omkring ferieperioder og helligdage, hvor produktionen er stoppet. Du vil stå for at servicere, vedligeholde, reparere og lave fejlfindinger i produktionsanlæggene. Du vil arbejde i dagvagter, men skal være indstillet på, at fleksible arbejdstider vil forekomme, såvel som tilkaldeordning. Stillingen kræver et tæt samarbejde med andre afdelinger, herunder produktionsafdelingen, og du vil derfor være et vigtigt serviceorgan for organisationen. 

 

HVEM ER DU 

Du har en solid og faglig baggrund indenfor det el-tekniske område og sammen med en god forståelse og erfaring fra det mekaniske, eller omvendt. Du har teknisk flair og er fortrolig med IT. Nestlé Professional arbejder med PM5 og D4, men det er ikke et krav at du på forhånd kender disse systemer. Det er dog en fordel, hvis du har kendskab til PLC-styring. Du har evt. erfaring med damp, køl, frost og trykluft. Du kan kommunikere både på engelsk og dansk, i skrift og tale. Som person bidrager du til værkstedsånden med gode samarbejdsevner og respekt for kollegaers kompetencer og viden. Du har lyst til at dele ud af egen viden, har en naturlig nysgerrighed og du kommer gerne med forbedringsforslag til optimering af processerne. 

 

DU TILBYDES 

Et spændende job i en succesfuld, dansk fødevarevirksomhed, som er en del af den globale Nestlé koncern. En selvstændig hverdag i en organisation hvor samarbejde på tværs vægtes højt og hvor kommunikation og samarbejde er i højsædet. Vi tilbyder mulighed for at tilrettelægge egen hverdag, frihed under ansvar og en lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer og erfaringer, med både sundhedssikring og pension. 

 

ANSØGNING 

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringen, og er du interesseret i stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag snarest muligt, og senest den 7. oktober 2018 via SØG STILLINGEN nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent i JKS CAREER, Kim Gissel Rasmussen på + 45 30 851 324.  

 

 

Oscar A/S er en moderne fødevarevirksomhed beliggende i Rønnede på Sydsjælland. OSCAR A/S har produktion i Danmark og Finland, hvor der produceres fond, bouillon, saucer og supper. Det er høj kvalitet skabt fra bunden. Der er fokus på smag, funktionalitet, råvarekvalitet og fødevaresikkerhed. Deres salg og produktløsninger er primært målrettet Foodservice og fødevareindustrien i de nordiske lande og det øvrige Europa. OSCAR A/S er en del af Nestlé Professional og beskæftiger cirka 100 medarbejdere. 

 

 

Du kan læse mere om virksomheden på:



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.37