23948sdkhjf
JKS Næstved

Teknisk Produktansvarlig til virksomhed i Ringsted

Er du vores nye produktkaptajn, der med elteknisk snilde formår at gennemføre komplekse indkøb? Vil du spille en væsentlig rolle hos Nordens førende leverandør af kvalitetsprodukter til autoindustrien?
Oprettet
Ansøgningsfrist
31. december 2018
Forventet start
1. februar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Næstved Kommune > Sjælland

JKS CAREER søger en teknisk produktansvarlig på vegne af virksomhed i Ringsted.

VIRKSOMHEDEN
Virksomheden har et stort katalog af kvalitetsprodukter til opbygning af lastvogne, hængere og trailere, som blandt andet omfatter lys- og el-komponenter, værktøjskasser, akselkoncepter mv. Udover et globalt indkøbskoncept har vi egen udvikling og produktion af en række produkter og løsninger til montering på lastbiler i de nordiske lande. Vi er i rivende udvikling, samtidigt med at vi ser en øget efterspørgsel på el-komponenter til lys- og lampeløsninger, og udvider derfor med en ekstra produktansvarlig til teamet.

JOBBET
Du vil blive en del af Supply Chain og indgå i et stærkt samarbejde med 4 andre kolleger, der hver især fungerer som indkøber og produktansvarlig for deres områder. Du vil blive indkøber og produktansvarlig inden for el-komponenter til lys- og lampeløsninger, og dine arbejdsopgaver omfatter sammensætning, udvikling og indkøb af et stærkt produktprogram. Dine indkøb og idéer er med til at øge vores salg, udvikle forretningen og skabe en god relation til vores mange leverandører og kunder.

Dine opgaver vil ligeledes omfatte:

  • Holde øje med trends på markedet og hvem der kan levere de bedste løsninger
  • Forhandle med leverandører og udvikle samarbejdet
  • Være produktspecialist og yde support til salgsteamet
  • Disponere indkøb til lageret og håndtere reklamationer 


Udover at være fagligt godt forankret, vil du indgå i et succesfuldt team, der høster stor ros og løbende lander nye og spændende opgaver.

HVEM ER DU?
Der er flere forskellige indgangsvinkler til at bestride denne stilling. Måske du er reservedelsekspedient, tekniker eller mekaniker af baggrund. Det kan også være, at du kommer med en baggrund inden for indkøb. Det vigtigste er, at du har tilegnet dig viden inden for el-komponenter til autoindustrien og samtidig besidder stærke indkøbsevner og en god økonomisk forståelse. Du har gode IT-kundskaber og lader dig ikke skræmme af at gebærde dig på engelsk eller at være i dialog med kolleger i Norge og Sverige.

Som person er du: 

  • God til at skabe relationer 
  • Nysgerrig og opmærksom
  • Gennemslagskraftig og god til at kommunikere
  • God til at forhandle 


DU TILBYDES 

  • Et alsidigt og ansvarsfuldt job i en velkonsolideret og vækstende virksomhed 
  • En solid udviklingskurve og mulighed for at forme din egen rolle
  • En rolle i en flad og uformel organisation – vi arbejder seriøst, men vægter også en humoristisk arbejdsdag
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring 


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent i JKS CAREER Kim Gissel Rasmussen på + 45 30 851 324.

Sådan ansøger du

FORTSAT INTERESSERET? 
Så send os din ansøgning og CV allerede i dag – vi holder løbende samtaler og besætter stillingen når den rigtige kandidat er fundet.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS Næstved
Transportbuen 5
4700 Næstved

Send til en kollega

0.289